August måned har godt nok været slut i lidt mere end nogle dage, men det er faktisk først nu, at Premier League offentliggør den spiller, der har gjort sig mest positivt bemærket i den forgangne måned.
AF KRISTIAN PARIS
Denne måned er prisen, ikke særlig, overraksende blevet taget og vundet af Liverpools alsidige angriber eller kantspiller Sadio Mane.
Angriberen fra Senegal, der netop er kommet tilbage fra en skade før sæsonen har gjort det over al forventning i opstarten til den nye sæson. Den form har han taget med ind i den nye sæson, og han har på den måde vundet prisen som den bedste spiller i Premier League i den første måned af sæsonen.
Han slår nemlig ellers så formstærke spillere som Mohamed Salah og Chelseas Alvaro Morata. Derudover har Huddersfields Jonas Lössl og Manchester Uniteds Romelu Lukaku, Phil Jones og Henrikh Mkhitaryan også imponeret og været i spil til prisen.
Mane har i første måned af sæsonen lavet tre mål i sine første tre kampe for Klopps mandskab. Målene er kommet i mod hold som Watford, Crystal Palace og Arsenal.
Mane er derudover også den første spiller fra Senegal, der har vundet prisen som månedens spiller i Englands bedste række.
Han er også den første Liverpool spiller siden Steven Gerrard og Luis Surez til at vinde prisen. Det er tre år siden nu.
Mane og Liverpool skal næste gang i aktion i morgen, når Merseyside klubben støder sammen med storklubben Manchester City i et intenst opgør om toppen af rækken.
Begge hold har nemlig formået at samle syv point ind i tre kampe, hvilket blot gør opgøret endnu mere spændende.