Sæsonens afgørende fase af Champions League står for døren. Vi rater og kommenterer på de resterende 16 holds chance for at løbe med det eftertragtede trofæ.

Af Kristian Paris 

Leverkusen

Javier Hernandez har vist fantastisk målfarlighed i år.

Tyskerne har kun været i en Champions League finale – i 2002, og ligeledes kun en Europa League titel på CV’et – helt tilbage i 1988.
Deres seneste form taler heller ikke for, at klubben vil nå langt i dette års Champions League. I Bundesligaen indtager de i øjeblikket 9.-pladsen, selvom angriberen Javier Hernandez har en god scoringsrate.

Forventet slutplacering: 1/8-finalerne

Odds: 80/1 

Leicester City

LEICESTER, ENGLAND Photo by Laurence Griffiths/Getty Images

De forsvarende mestre af England. Det synes stadig som en umulig præstation. Miraklet Leicester som vi kendte det sidste år, har på ingen måde fundet formen i den nye sæson.

Alligevel vandt mestrene deres gruppe foran Porto, FCK og Club Brügge. Claudio Ranieri’s Foxes viste ingen tegn på svaghed i gruppespillet, hvor de tog 13 ud af 18 mulige point. Det kunne være et fantastisk eventyr, hvis de blå-blussede kan nå længere end vores forudsigelse.

Forventet slutplacering: 1/8-finalerne

Odds: 50/1 

Porto

Photo by Pedro Lopes / DPI / NurPhoto via Getty Images

De blev imponerede nok CL-mestre i 2004 under succesmanageren Jose Mourinho, der senere ledte Chelsea til samme triumf.

De Blå sluttede på andenpladsen i deres gruppe med en imponerende 5-0 sejr over gruppens vinder, Leicester. Stjernen Brahimi (se billedet) scorede i kampen, og hvis Porto bare skal have chancen for at komme længere end den første knock-outrunde, skal han spille op til sit ypperste.
Forvent ikke det store, når de møder Juventus den 22. februar.

Forventet slutplacering: 1/8-finalerne

Odds: 100/1

Arsenal

Photo by Stuart MacFarlane/Arsenal FC via Getty Images

Arsenals Champions League historik ser heller ikke for god ud, hvorfor de heller ikke skal regnes som favoritter i dette års udgave. I 1994 lykkedes det dem at vinde 1-0 over Parma i finalen, og det er således deres eneste finalesejr nogensinde. Derudover har de de seneste 5 år ikke nået længere end 1/8-finalen, hvor de konstant er løbet ind i Barcelona og Bayern München.
I år er ingen undtagelse. De møder Bayern i morgen 20:45.

Forventet slutplacering: 1/8-finalerne

Odds:  25/1