Serie A giganter fra Napoli har bekræftet, at de har hentet en ny spiller. Der er tale om en fem årig kontrakt til en af Italiens mest talentfulde kantspillere. Læs mere her.
Napoli var meget tæt på at vinde Serie A i år – igen i år. Men det gik ikke. Juventus løb med mesterskabet igen.
Det betyder, at Napoli bliver nødt til at forbedre sig endnu en gang, hvis de altså skal gøre sig forhåbninger om at være med i titelræset næste sæson også.
Og det gør det. Klubben bekræfter nemlig selv, at de har hentet kantspilleren Simone Verdi på en femårig kontrakt fra Bologna.
Det bekræfter landsholdsspilleren også selv. Han skriver nemlig, at han gennemgik lægetjekket tidligere i dag inden han skrev under på en kontrakt der holder ham i den italienske by indtil 2023.
Stor profil i Serie A
Den 25-årige offensiv profil har scoret ti gange i denne sæson for Bologna. Derudover har han også lavet 10 assists.
Hans solide præstationer har tiltrukket interesse fra adskillige store klubber i Europa. Faktisk var Napoli allerede interesserede sidste sommer, men også i vinters.
Han var tæt på at skifte til Napoli i januar, men de ventede til sidst på sæsonen, hvor Bologna var sikret endnu en sæson i Serie A.
Carlo Ancelotti er netop blevet ansat som ny manager i klubben. Han er angiveligt meget stor fan af Verdi og vil meget gerne spille ham i næste sæson.
Verdis skifte kunne koste Napoli omkring 200 millioner kroner – udover det løste. De skal betale de 100 millioner til at begynde med og så de sidste 100 henad vejen som forskellige bonusser.
Hans tidligere klub, Milan, kommer til at tjene i omegne af 35 millioner kroner, eftersom der var indbygget en videresalgskontrakt på omkring 25 procent af overskuddet. Det sker efter han skiftede væk fra San Siro i 2016.