Chelsea planlægger lige nu at forlænge med en af de spillere, der har været en del af klubben i rigtig lang tid. En spiller som mange ikke have spået en fremtid i klubben i denne sæson.
Det drejer sig om midtstopperen David Luiz, som Chelsea eftersigende har indledt kontraktforlængelsesforhandlinger med. De vil sikre sig, at brasilianeren bliver på Stamford Bridge i denne sæson.
Luiz’ nuværende kontrakt udløber i juni 2019 – det vil sige til sommer. Han har dog fået en mere end godkendt start på sæsonen i år, hvor han har startet inde i alle kampene. Indtil videre har han opbygget et solidt makkerpar med Antonio Rudiger.
Den tidligere landsholdsspiller har antydet, at han kunne forlade Chelsea, hvis den tidligere manager, Antonio Conte, stadig var chef i klubben. Den bekymring tyder på at være lagt på hylden nu. Nu roser og hylder Luiz Sarris taktik og har beskrevet ham som “en fantastisk person”.
Luiz bliver til 2020
Chelsea har ellers – i følge London Evening Standard – en politik om, at spillere over de 30 år ikke har lang tid tilbage i klubben. De kan ifølge avisen kun få en 12-måneders kontraktforlængelse. Derfor kan den nu 32-årige Luiz kun skrive under på en kontrakt indtil sommeren 2020.
Tidligere på sommeren blev det slået fast, at anføreren Gary Cahill formentlig forlader klubben til vinter. Han har fået frataget bindet og har ikke spillet en eneste kamp endnu. Derfor vil han gerne væk.
Luiz spillede sin 50. kamp for anden gang i Chelsea i lørdagens uafgjorte 1-1 mod Liverpool. Alt i alt har han spillet over 200 kampe for klubben.
Brasilianeren forlod Stamford Bridge tilbage i 2014 for at skifte til franske PSG. Han kom dog tilbage to år senere og blev det år udnævnt til Årets Hold i Premier League. Det var da Chelsea senest vandt titlen i 2016/17 sæsonen.