AaB – F.C. København 1 – 2 (1 – 2) Tilskuere: 7.284

AAB HOLDOPSTILLING: Larsen – Ahlmann, Pedersen, Holgersson, Mæhle – Risgård, Würtz, Christensen – Bassogog, Enevoldsen, Børsting

FCK HOLDOPSTILLING: Olsen – Augustinsson, Johansson, Jørgensen, Ankersen – Toutouh, Delaney, Kvist, Falk – Cornelius (Verbic), Pavlovic

Fredagens sene kamp bestod i en duel mellem de to rivaler, AaB og FCK. Førstnævnte er inde i en meget skidt stime, hvor man ikke har vundet en kamp siden hjemmesejren mod Viborg den 22. september.

Det blev en livløs første halvleg, som gæsterne fra København kom bedst ud af. Første gang man bragte sig foran skete nemlig, da Thomas Delaney headede et hovedstød ind fra et veludført hjørnespark af Ludwig Augustinsson i kampens tredje minut. 1-0 til FCK. AaB kunne nærmest ikke have fået en værre start.

Fem minutter efter – i kampens 8. minut – pådrog Andreas Cornelius sig en skadet i baglåret, der højst sandsynligt gør ham ukampdygtig til tirsdagens Champions League-gruppekamp hjemme i Parken mod FC Porto.

I de næste mange minutter af halvlegen sad københavnerne solidt på kampen, men ingen af holdene havde “drivet” til at ændre på tingene.

De sidste par minutter inden pausen var dog dramatiske. Først sendte Rasmus Falk bolden forbi Nicolai Larsens mål til stillingen 2-0 til FCK i det 43. minut.

AaB skulle dog ikke forlade stadionet målløst i første halvleg, idet unge Frederik Børsting kunne reducere for hjemmeholdet til stillingen 1-2 i første halvlegs overtid.

Således ender det også, da der ikke skete nævneværdige begivenheder i anden halvleg udover annonceringen af dagens tilskuertal.