Lyngby – AC Horsens 0 – 1 (0 – 0) Tilskuere: 2.673

LYNGBY STARTOPSTILLING (4-2-3-1): Hansen – Nielsen, Sørensen, Tauber, Munksgaard – Christjansen, Ørnskov (Jonasson) – Larsen, Rygaard Jensen (Ojo), Fosgaard (Rise) – Kjær

HORSENS STARTOPSTILLING (4-4-2): Dannevang – Jespersen (Bech), Møller, Sanneh, Nymann – Mehl, Tshiembe, O’Brien, Kryger (Gemmer) – Bjerregaard (Finnbogason), Aabech

17. rundes første Superliga-kamp fandt sted i Kongens Lyngby på Lyngby Stadion og blev udkæmpet mellem Lyngby og AC Horsens. Dagens dommer var Sandi Putros.

De to oprykkerhold ligger forinden dagens kamp solidt placeret i Superligaens suptob med Lyngby placeret på en femteplads, mens dagens østjyske gæster må være tilfredse med at se sig placeret på en syvendeplads efter ligaens første sekstende runder.

Første halvleg blev spillet færdig uden et eneste mål, dog havde Lyngby overvejende boldbesiddelse, og kunne gå i pause med en 60-40 fordeling i hjemmeholdets favør.

De to hold har til sammen scoret 38 mål i de forhenværende 16 kampe, og derfor skulle det da også være meget underligt, såfremt dagens kamp ender målløs.

Lyngby har i første halvleg haft to skud på mål, mens gæsterne fra Horsens ikke har voldt hjemmeholdets målmand, Jesper Hansen, nogen problemer overhovedet.

Anden halvleg udviklede sig dog til udeholdets fordel, og i det 68. minut begik Lyngby et straffe på André Bjerregaard, som den tidligere Lyngby-dreng Kim Aabech kunne eksekvere.

Derfor ender kampen også med en 1-0 sejr til de østjyske gæster, og de rykker op på en 6. plads i ligaen lige over SønderjyskE, der dog har spillet en kamp mindre.