Gervinho er et velkendt navn i den europæiske fodboldverden. Han har tørnet ud for klubber som Arsenal og Roma, og i øjeblikket gør han sig i kinesisk fodbold.

I januar skiftede Gervinho italienske Roma ud med en tilværelse hos kinesiske Hebei China Fortune. En transfer, der menes at have beløbet sig til op mod 150 millioner kroner.

Siden dengang har det dog ikke været lutter succes for den tidligere Arsenal-spiller. Han har bevæget sig i mellem klubbens første- og andethold.

Men nu er der måske håb at spore for Gervinho, hvad angår spilletid. Han har nemlig fået tilbud fra de italienske Serie A-oprykkere fra Parma, der skulle have set sig lune på den 31-årige ivorianer. Det skriver Football Italia.

I perioden 2013 til 2016, hvor Gervinho sidst var at finde i europæisk fodbold, blev det til 71 kampe for AS Roma.