N’Golo Kanté har fået en imponerende start på tilværelsen hos Chelsea, men hvordan har han klaret det i forhold til den person, han sammenlignes allermest med, nemlig den tidligere Chelsea-spiller, Claude Makelele? Find ud af det her.  

af Emil Plovgaard

Oulala har udvalgt seks fokusområder til en analyse for at se, om Kanté er på højde med Makeleles niveau i de sidste to sæsoner af Makeleles tid på Stamford Bridge.

Hvis man medtager Kantés ene sæson hos Leicester City har den franske landsholdsspiller 56 Premier League-kampe på samvittighed. Dette sammenlignes med Makeleles 47 ditto, som han spillede fra 2006 til 2008.    

Den tidligere Real Madrid-spiller (Makelele, red.) har fordelen, når det kommer til succesfulde afleveringer, hvor han havde et gennemsnit på hele 48 pr. kamp.

Kanté har i gennemsnit lavet 2,9 tacklinger pr. kamp i sin Premier League-karriere, mens Makelele kun kunne mønstre 2,4 pr. kamp.

Kanté har en rimelig solid statistik, når det angår bolderobringer. Her lykkedes det den tidligere Leicester-spiller at erobre 3,7 gange pr. kamp, mens det kun lykkedes hans landsmand at få et snit på 1,2 pr. kamp.  

Det blev til endnu en sejr for Chelsea-stjerne, da Oulala skulle analysere målpræventive blokeringer pr. kamp. Kanté har her 0,2 pr. kamp, mens Makelele må nøjes med 0,1.

Mens Makelele har foretaget flere afleveringer i dybden (2,1 pr. kamp), har Kanté en bedre disciplinær orden, da han i gennemsnittet kun begår 1,2 frispark i løbet af en kamp.

Den pensionerede franske midtbanespiller vandt i sin tid hos Chelsea Premier League to gange, EFL Cup to gange og en enkelt FA Cup. Derfor har Kanté meget arbejde forude, hvis han skal udligne Makelele, når det kommer til trofæer, men ellers ligner han en værdig efterfølger til sin landsmand.