Champions League finalen mellem Real Madrid og Liverpool kunne ikke have gået værre end den gjorde for Liverpools keeper Loris Karius. 

Efter at have spillet sig tilbage i Liverpools startellever forud for CL-finalen fik Karius lov til at starte inde i den vigtigste kamp i sæsonen – og det gik ikke særlig godt.

Den tyske keeper var hovedårsag til, at Liverpool formentlig ikke vandt turneringen i denne omgang. Han droppede nemlig hele 2 gange i kampen, der endte 3-1 til spanierne, der vandt turneringen for tredje gang i streg.

Derfor fik han naturligvis en stor del af skylden for nederlaget. Liverpool kunne have vundet turneringen for første gang siden 2005…men de må vente lidt endnu.

Loris Karius

Skadet i hovedet

Efterfølgende var der dog nogle teorier, der lagde vægt på, at de dårlige præstationer måske var fordi han havde slået hovedet. Og det havde han faktisk også. Han stødte nemlig ind i den spanske storklubs kaptanj Sergio Ramos bare få minutter inden det første drop .

I det 49. minut, da det stadig stod 0-0 ramte Ramos’ albue ind i hovedet på Karius under et hjørnespark. Nu frygter Liverpools medicinske stab, at der er sket en alvorlig skade på den 24-årige keepers hoved. Det skriver mediet ESPN.

Efter kampen i Kiev tog Liverpools nummer 1 på ferie  i USA. Dog frygtede staben for hans helbred, hvorfor de sendte ham til en specialist i Boston.: Dr. Ross Zafonte.

Dr. Zafonte er specialist i hovedskader og behandler lige nu keeperen på hans klinik. Efter Karius scan af hovedet tager han tilbage på ferie før den slutter om en måned. Han vender nemlig først tilbage  når Liverpools pre-season begynder den 2. juli denne sommer.

Han har nemlig ikke været i nærheden af det tyske landshold, der er mere end godt besat på netop målmandspositionen. Derfor må han se slutrunden fra sofaen.