Premier League-sæsonen blev fløjtet i gang, og rundens første kamp bestod af et brag mellem Hull City og Leicester City.

"<yoastmark

Man kan vist godt tale om, at det var to modsætninger, der havde fundet vejen til K-COM Stadium i Hull.

Hull er i denne sæson oprykker, og havde til dagens kamp kun 13 førsteholdsspillere spilleberettigede, hvilket førte til en protest af den egyptiske ejer, Assem Allam undervejs i kampen.

Hvis man derimod skal sige noget om Leicester, så var de fantastiske sidste sæson. Med imponerende indsatser og glimrende spil vandt de Premier League.

Ingen forskel mellem de to hold i dagens kamp

Så stor forskel var der dog ikke på holdene i dagens kamp. Det virkede for det meste til, at Hulls smalle og intime trup har bundet de resterende spillere tættere sammen.

Et minut før pausefløjt kunne Hull bringe sig foran 1-0 på et hovedstød af norske Adama Diomande.

Det var dog ikke lang tid, føringen holdt for Hull, da Leicester ved hjælp af et straffespark begået på Demarai Gray og sidenhen succesfuldt udnyttet af Riyad Mahrez, kunne udligne.

Blot elleve minutter efter forsøgte Kasper Schmeichel via et udkast, at sætte et hurtigt kontraangreb i gang. Den bold blev opsnappet af en Hull-spiller. Ved hjælp af lidt fumlen i feltet kunne Robert Snodgrass sætte hjemmeholdet på sejrskurs endnu engang.

Der blev dog heller ikke pillet yderligere ved resultatet, der sikrer Hull deres første sejr i dette års version af Premier League. De forsvarende mestre fra Leicester må hurtigst muligt op på hesten igen, hvis de har nogen som helst ambitioner om at ende toppen igen i år.