Martin Keown mener, at Arsenal med deres imponerende præstation imod de forsvarende mestre, Chelsea, beviste, at de sagtens kan klare sig uden Alexis Sanchez og Mesut Özil, der begge to vil væk fra London.
Arsenal spillede i lørdags 0-0 mod Chelsea, og leverede en beundringsværdig indsats, og fik fortjent et point mod The Blues.
The Gunners indledte weekenden på jagt efter en reaktion og en positiv præstation for at lukke munden på de kritikere, der allerede havde ophobet sig på Emirates Stadium.
Wengers modige holdudvælgelse lod blandt andre den chilenske verdensstjerne, Alexis Sanchez, sidde på bænken, og dermed er han stadig foruden en plads i startopstillingen i Premier League, efter sit fejlslagne forsøg på et skifte til Manchester City denne sommer. Özil gik glip af kampen på grund af en skade.
I Daily Mail skrev Keown blandt andet:
-Der har været så frygt i Arsenal i forhold til at miste Alexis Sanchez og Mesut Özil. Denne fremragende præstation mod Chelsea uden de to, har fået mig til at undre, hvorfor al den hype omkring de to spillere overhovedet opstod.
-Uden de to var Arsenal meget bedre defensivt. De var disciplinerede, arbejdede sammen og lavede pres mod Chelsea som en enhed.
Kampen var – på trods af sit slutresultat – dog ikke uden den nerve og intensitet, der kendetegner et lokalopgør. I løbet af kampen udviklede duellerne mellem David Luiz og Sead Kolasinac sig så voldsomt, at førstnævnte måtte sendes fra banen tre minutter før ordinær tid.