Fodboldikonet Zlatan Ibrahimovic er ikke kun en levende legende, nej han er også en rigtig spasmager. Hvis du kender til Zlatan ved du, at han elsker et godt grin og, at han ikke er bleg for at spille storsnudet og arrogant for kameraets skyld. 

AF KRISTIAN PARIS

Hvis du kender ham ved du også, at Manchester United tidligere på  ugen opsagde hans kontrakt, for at han kunne skifte til amerikanske LA Galaxy i MLS. Svenskerens nye klub gav ham allerede debut i går – og det var en speciel en af slagsen.

Landsholdsspilleren lavede nemlig to mål i deres 4-3 sejr over LA FC. Her er det specielt hans andet mål 2 minutter inde i overtiden til 4-3, der er værd at gense.

Efter kampen og det vanvittige mål fra 40 meters afstand gav den tidligere Barcelona-spiller naturligvis en kommentar til de nye medier i det nye land. Til avisen the Indpendent kommentere den 36-årige angriber følgende på den vanvittige afslutning på kampen:

“Jeg kunne høre fansene råbe “We want Zlatan, we want Zlatan” Så jeg gav dem Zlatan. De pressede mig og det var min måde at give dem noget tilbage.” forklarer svenskeren.

. (Photo by Michael Regan/Getty Images)

Den legendariske angriber er nået til sidste stadie af sin karriere ved at skifte til amerikanske MLS. Han skifter fra international topfodbold i MAnchester United til en klub, der nogle gange har svært ved at være med i toppen af den bedste række. Men ellers kan vi ikke klandre ham for noget.

Zlatan har nemlig haft en meget gloværdig karriere med at vinde titler i lande som Holland, Italien, Spanien, Frankrig osv.

I  og med han netop var vendt tilbage fra sin skade i United og dermed kun var fjerde eller femte valg  på Old Trafford, var det naturligt, at han søgte mod andre udfordringer. Og i MLS tjener en spiller som ham kassen.