Liverpool har haft en helt fantastiske sæson i år, og den kan kulminere på lørdag, hvor The Reds, som klubben også kaldes, skal forsøge at hive Champions League-trofæet hjem til Anfield i en kamp, hvor modstanderen er selveste Real Madrid. Manden bag successen er den tyske træner Jurgen Klopp, der kom til Premier League klubben for to år siden.

Han var blevet arbejdsløs i den tyske Bundesliga-klub og manglede et mandskab, hvor han kunne få lov til at være kreativ og skabe sin egen fodbold. Flere store klubber var interesserede i at tilknytte tyskeren, men af flere forskellige årsager, valgte hovedpersonen selv, Jurgen Klopp, Liverpool – og ikke Manchester United, der ellers nævnes som den mest interesserede klub.

(Photo by Julian Finney/Getty Images)

Den 50-årige Klopp siger selv til det engelske medie, Goal.com, følgende om, hvorfor valget faldt på Liverpool:

“Jeg elsker historien om klubben. Jeg er en rigtig fodboldfanatiker og fodboldromantiker. Jeg vidste, at jeg kunne hjælpe klubben. Jeg vidste, hvad jeg kunne tilføre mandskabet. Og da de vi snakkede sammen, og de fortalte, hvad de efterspurgte, så vidste jeg, at det var det perfekte match. Jeg tænkte, at jeg formentlig var den rigtige mand til jobbet. Jeg var i besiddelse af mange af de egenskaber, som er en svaghed i Merseyside-klubben.”

“Og så er der det faktum, at selvom Liverpool de sidste par sæsoner ikke har vundet så meget, så er deres brand stadig enormt stort rundt omkring i Europa. Og det ville jeg gerne hjælpe med at udbrede og gøre endnu større. Jeg sagde fra starten, at jeg ville vinde og udvikle og skabe historie i klubben, men jeg konstaterede også, at jeg ikke ville komme hver morgen med et slips og sidde meget af tiden på et kontor – det handler om spillet – fodboldspillet.”