Klopp er i tæt kapløb med andre Premier League klub om at hente den franske venstreback, der spiller i Atletico Madrid, men er udlejet til Derportivo Alaves.

AF KRISTIAN PARIS 

Ifølge det spanske medie Cadena Ser, er Jürgen Klopp og co. med i kapløbet om Atletico Madrids forsvarer Theo Hernandez.

Det er dog ikke usagt, at Klopp er uden konkurrence, da et stort antal klubber ligeledes er interesseret i den unge venstre back.

Real Madrid har angiveligt allerede forhørt sig om det unge talent, mens Bayern München og Barcelona pt. følger den 19-årige franskmand meget tæt. Desuden er de franske giganter Marseille også stadig interesseret, eftersom det ikke lykkedes dem at hente backen i januarvinduet.

 

Theo, der er på lån hos Alaves fra Atletico, har været med i nogle imponerende præstationer for klubben – primært på venstre backen. Han har indtil videre optrådt 23 gange i La Liga, hvor hans offensive kvaliteter har resulteret i tre assist.

Atletico Madrid er angiveligt interesseret i at skille af med det unge talent – hvis blot en anden af Alaves lejede spiller vil skifte til den anden side af Madrid; Marcos Llorente, lige nu er udlejet fra Real Madrid til Alaves.

Sæsonen er ved at være slut, og det er bestemt ikke en hemmelighed, at Klopps trup kræver forstærker for at kunne opnå bedre resultater. Specielt på venstrebacken har der i denne sæson været problemer.

Midtbanespilleren James Milner har måttet se sig selv spille en lidt mere defensiv rolle; helt tilbage på netop venstrebacken, hvilket har været et resultat af manglende ventrebacks.

Man skulle formentlig tro, at Alberto Moreno var det naturlige førstevalg på venstre backen, men det er ikke tilfældet. Han er blevet fravalgt adskillige gange i sæsonen.

Liverpool, der er flyvende efter lokalopgøret tidligere i weekenden mod Everton, der blev vundet med 3-1, vil spille næste kamp på onsdag mod Bournemouth.