Jürgen Klopp er ude med store roser til et af Premier Leauge-mandskaberne, som han synes er blevet langt bedre end de var sidste år og frygter en rigtig svær kamp mod dem.
Liverpool skal lørdag eftermiddag nemlig forsøge at komme tilbage på sporet, efter ydmygelsen af Manchester City i sidste weekend.
I denne spillerrunde møder Liverpool nemlig Burnley hjemme på Anfield, og lige præcis Burnley, er Klopp meget rosende overfor og mener, at de er blevet et bedre hold siden sidste år. Samtidig frygter han også at spille mod dem, da de allerede har vist gode takter mod de store hold i Premier League i denne sæson.
“I eftermiddag er fokus tilbage på Premier League og en rigtig, rigtig vanskelig kamp mod Burnley. Vi så i sidste sæson, både ude og hjemme, hvor gode Burnley er. Efter min mening er de blevet endnu bedre i denne sæson”, siger Jürgen Klopp til Liverpools hjemmeside.
“Jeg er sikker på at Sean Dyche er stolt af hvordan han hele tiden får bygget videre på sit hold. De har trusler over hele banen. Oftest er fokus på deres fight og kampånd og at de er en svær modstander at slå.”
“Alt det er sandt. Men de har også kvalitet nok til at gøre ondt på modstanderen, når de angriber. Det er vi klar på og vi er forberedt på deres trusler. Vi ved, at hvis vi ikke præsterer på højeste niveau, kommer vi ikke til at være glade, når dommeren fløjter af.”