Den tyske træner for Liverpool F.C. mener ikke, at megen rotation er vejen frem, hvis man vil vinde fodboldkampe. End ikke, hvis der er tale om lange udebaneture.
Selv om Liverpool i denne sæson sigter efter at vinde Europa League, så man kvalificerer sig til næste sæsons Champions League, vil der ikke blive roteret voldsomt i midtugens kampe, fortæller Klopp.
Liverpool møder Crystal Palace i morgen søndag i Premier League hjemme på Anfield. Blot 60 timer efter at man mødte Rubin Kazan på udebane på det nye stadion i Rusland, som er bygget med henblik på Verdensmesterskaberne i 2018, som afholdes i Rusland.
Stor kontrast mellem Rodgers og Klopp
Den tidligere træner for Liverpool F.C., Brendan Rodgers, benyttede sig meget af rotationssystemet, hvor de stærkeste spillere blev restitueret, mens reserverne spillede kamp i Europa League.
I modsætning til Rodgers, drog Klopp i torsdags af sted med det stærkest mulige hold.
Philippe Coutinho, som har pådraget sig en mindre forstrækning, var den eneste førsteholdsspiller, som ikke deltog i kampen mod Rubin Kazan.
Til spørgsmålet om, hvorvidt den manglende rotation, kan komme i vejen for en god placering i ligaen, udtaler Klopp:
Hvis du mener, vi har for mange kampe, så drop kampene omkring jul. Denne turnering (Europa League, red.) er ikke et problem for noget hold. Det er kun, hvis du overhovedet ingen pause har, at det kan blive et problem.
Hvad mon I havde sagt, hvis var taget til Kazan med et reservehold?
I øjeblikket kører alting fint. Der er mange kampe, men Europa League burde ikke være et problem for de engelske hold.
Den manglende vinterpause, kan måske være årsagen til problemet.
Men Europa League er en god turnering, og jeg kan vældig godt lide den.