Af David Paris 

Liverpool har netop offentliggjort, at de fra første januar 2018 får tilgang at midtstopperen Virgil van Dijk fra Southampton. De har købt ham for en pris, der ifølge det engelske medie The Telegraph, ligger på 75 millioner pund, hvilket svarer til cirka 630 millioner danske kroner. Klubben med træner Jurgen Klopp i spidsen har slået deres transferrekord endnu en gang. Det samme var tilfældet da man i sommers skrev kontrakt med fløjspiller Naby Keita fra Leipzig for 400 millioner danske kroner. Han kommer dog først til Merseyside-klubben fra næste sommer af.

(Photo by Ian Walton/Getty Images)

Klopp siger om købet af hollandske Van Dijk:

“Han er kvalitet og det er den egentlige grund til at vi har købt ham og var interessede i ham i første omgang. Det er lidt svært og kompliceret, for lige nu er han jo stadig Southampton-spiller og sådan er det indtil det bliver den første januar. Jeg ved godt hvad i tænker om prisen, men som jeg har sagt før er det ikke os – eller Southampton – der styrer prisen på spillerne. Det er udelukkende markedet, der afgør det. Prisen er høj, ,men det er et resultat af markedet og dets udvikling. Nu vil jeg dog kun tale om spilleren, hans kvaliteter, mangler og sider, der kan blive endnu stærkere. Men som jeg har sagt før; han er kvalitet og han kan være med til at løse vores defensive problemer.”

Van Dijk er nødt til at vende sig til tingene på Anfield og det kan godt tage tid og det er vi derfor forberedte på. Af den grund er det okay, hvis han lige skal finde sig til rette i starten og måske leverer han heller ikke de præstationer som vi havde regnet med i starten. Men sådan er det. Heldigvis kender han til Premier League og har prøvet det før, så jeg er sikker på, at han nok skal blive en gevinst for os.”