Der er penge i fodbold. Masser af penge. Se bare på de kæmpe store milliardbeløb som store multinationale selskaber som Adidas og Nike pumper ind i fodboldklubber som sponsorater. Naturligvis er det ikke kun store selskaber, der vil tjene penge på verdens mest populære sportsgren. Der findes nemlig masser af forretningsmænd som drømmer om at eje og drive en fodboldklub.

Af David Paris

Her er fem eksempler på mænd som har drømmen, men ikke rigtig kan finde ud af det sidste.

Massimo Cellino – Leeds United

Den italienske forretningsmand ejer lige nu den engelske Championship-klub Leeds United og Serie A-klubben Cagliari. Driften af førstnævnte klub går dog ikke helt som det skal og klubbens egne fans vil egentlig bare helst have at han sælger klubben. Mest på grund af halvdårlige resultater, men også alt den ståhøj om klubben som den hans kontroversielle personlighed skaber. Af de italienske domstole er han blevet kendt i skyldig i ikke at betale told af tre millioner kroner, aflevere falske regnskaber og snyde det italienske landsbrugsministerium for adskillige tusind kroner. Derudover er hans to sønner, som også er direktører i Leeds United, nogen markante fyre som ikke er bange for at sige hvad de mener. Den ene har angiveligt skrevet nedladende ting om en ukendt kvinde på de sociale medier.

Assem Allam – Hull City

Assem Allam er 76 år, tidligere politisk aktiv i 1960’erne i Egypten og så ejer han den engelske Premier League-klub Hull City, som i øvrigt er til salg. Allam er blevet multimillionær ved at sælge industrigeneratorer og valgte så i 2010 og fyre nogle af de mange penge af. Han købte Hull City og har siden pumpet omkring 600 millioner kroner i klubben som han sidste år prøvede at ændre navn på til Hul Tigers. Store protester og trusler blev han udsat for og fodboldforbundet afviste hans anmodning om et navneændring og så satte han klubben til salg. Prisen er uvis.

Maurizio Zamparini –  Palermo 

Igen en italiener på listen. Han hedder Maurizio Zamparini og ejer den italienske Serie A-klub Palermo. Siden købet af klubben i 2002 og til nu har han haft ansat 30 forskellige trænere og forrige sæson nåede han at have hele syv trænere, skiftevis, på lønningslisten, inden den ottende blev ansat hen over sommeren. Tålmodighed er ikke den 74-årige forretningsmands stærke side, men resultaterne går altså heller ikke hans vej. Klubben er i konstant fare for at rykke ned og fansene er desperate og sure over ledelsesstilen og de mange trænerfyringer. Har Zamparini brug for oprejsning kan han bare kigge på tallene på bundlinjen i hans møbelfirma Emmezeta, som er blandt Italiens populæreste. Apropos tal på bundlinjen ja så ser det ikke helt godt ud for Palermos. Ifølge ham selv har han tabt i omegnen af 750 millioner kroner.

Brug piletasterne herunder for at komme videre til næste side, så du kan læse om de sidste tre fodboldbosser