Evertons manager Ronald Koeman har længe været interesseret i Swansea Citys offensivprofil Gylfi Sigurdsson, der har imponeret en del over de sidste sæsoner for klubben. 

AF KRISTIAN PARIS

De fleste, der bare har fulgt en lille smule med i transfernyhederne over de sidste uger, ved du også, at Everton har været meget tæt på at hente Sigurdsson næsten hele sommerens transfervindue.

Nu slår selvsamme medier fast, at Swansea og Everton er kommet til enighed om en aftale, der sender offensivprofilen til Goodison Park forud for næste sæson.

Den  islandske midtbanespiller kommer formentlig til at koste i omegnen af en halv milliard – eftersigende et så godt tilbud, at Swansea ikke har kunnet sige nej, selvom de altså i første omgang ikke ønskede at sælge landsholdsspilleren fra Island.

Det skriver Daily Mail.

 (Photo by Ben Hoskins/Getty Images)

“Det er meget tæt på at blive virkelighed, men vi bliver nødt til at vente” fortalte Koeman til pressen vedrørende Sigurdsson transferen.

Koeman fortalte også tidligere om klubbens anden aktivitet på transfermarkedet. Merseyside klubben har nemlig allerede hentet stort ind denne sommer.

Koeman købte tidligere på sommeren Southamptons Cuco Martina på en fri transfer, ligesom de også har hentet Jordan Pickford fra Sunderland -den dyreste britiske målmand i historien.

Derudover har klubben solgt Romelu Lukaku for 650 millioner til Manchester United, hvilket betyder, at klubben har masser af penge at bruge på nyindkøb.

Klubbens Ross Barkley forventes nemlig ikke også at forlade Goodison Park denne sommer.

Derudover har Koeman slået fast, at klubben leder efter en ny angriber, en kantspiller og en forsvarsspiller, der både kan spille venstre back og midterforsvarer forud for den nye sæson.