Barcelona har i følge flere medier identificeret den spiller, der muligvis skal tage over efter franskmanden Samuel Umtiti, der står til at forlade Camp Nou til sommer.
AF KRISTIAN PARIS
Det drejer sig om Sevilla forsvarsspilleren Clement Lenglet, der længe er blevet kædet sammen med Manchester United, hvis altså de ønsker at indløse han frikøbsklausul på 450 millioner kroner.
Men det ser ud til, at de Røde Djævle får konkurrence fra Barcelona, der også vil have fingrene i franskmanden, eftersom hans landsmand, Umtiti, nok ikke er at finde i Barcelona til sommer.
Der har længe floreret rygter om, at Umtiti vil have en så stor en lønstigning som Barcelona ikke vil give og derfor kan de ikke blive enige om en ny kontrakt.
Den tidligere franske U21-forvarsspiller har gjort det yderst godt for den spanske klub, der seneste slog selveste Manchester United ud af Champions League i sidste runde. Det har angiveligt gjort det sidste for at overbevise klubben fra catalonien om at han kan præstere på højeste niveau.
“Barcelona er et fantastisk hold med internationale spillere på meget højt niveau, ” slog den franske ungdomslandsholdsspiller fast i et interview med et franske medie.
” Det er dog det samme her i Sevilla. Jeg er glad her, og nu må vi bare se , hvad der sker i fremtiden. Lige nu er jeg fokuseret på La Liga og Champions League. “, fortsætter franskmanden, der ikke afviser et skifte til de måske kommende mestre.
Barcelona fører lige nu La Liga og meget skal gå galt, hvis ikke det er dem, der står tilbage og kan løfte mesterskabstrofæet til maj.
Lenglet kom til Sevilla fra franske Nantes sidste januar og er på kontrakt med klubben helt indtil sommeren 2021.