En kommission nedsat af den brasilianske kongres skal se nærmere på eventuelle forbrydelser begået af FIFAs direktører.

Foto: Shaun Botterill - FIFA/FIFA via Getty Images

Foto: Shaun Botterill – FIFA/FIFA via Getty Images

 

De brasilianske myndigheder har nedsat en kommission, som skal undersøge og afdække forbrydelser begået af direktør i Det Internationale Fodboldforbund (FIFA).

Kommissionen vil blandt andet undersøge tidligere præsident i Det Brasilianske Fodboldforbund (CBF) Jose Maria Marin, der var en drivkraft bag at få Verdensmesterskabet til Brasilien i 2014.

Marin er en af de syv Fifa-topfolk, som tilbage i maj sidste år blev anholdt i en antikorruptionsaktion i Zürich.

Dengang stormede schweizisk på baggrund af undersøgelser fra de amerikanske myndigheder et hotel, hvor adskillige FIFA-topfolk opholdt sig.

De amerikanske myndigheder anklager FIFA-topfolkene for at have taget imod bestikkelse for cirka en milliard kroner. Bestikkelsespengene er ifølge anklagerne brugt til at sikre, at fodboldturneringer og tv-rettigheder er endt på bestemte hænder.

Jose Maria Marin er blevet udleveret til USA, fordi han er anklaget for at have taget imod bestikkelse i forbindelse med udlodningen af tv-rettighederne til de sydamerikanske turneringer.

Hans forgænger Ricardo Teixeira og hans efterfølger Marco Polo Del Nero er også blevet tiltalt i USA også med anklage om bestikkelse.

Læs også: VANVITTIGT: Tysk landsholdsspiller koster kun 7.500 kroner