Kylian Mbappe

På trods af sin forholdsvis unge alder har Kylian Mbappe allerede præsteret på absolut bedste niveau. Som 17-årig vandt han det franske mesterskab og nåede semifinalernen i Champions League. Det tiltrak naturligvis stor interesse fra omverdenen, og den 18-årige Kylian Mbappe tog valget om at skifte til PSG. Det knuste med al sandsynlighed hans drengedrøm; at spille sammen med Lionel Messi.

Kylian Mbappe PSG

Kylian Mbappe er i gang med at lave en jubelscene efter en scoring ude mod Metz i september 2017. Foto: Dean Mouhtaropoulos/Getty Images

Fulde navn: Kylian Mbappe Lottin

Øgenavn: ’37’. Kylian Mbappe bliver kaldt ’37’, fordi han under VM løb 37 kilometer i timen i topfart – navnet eller tallet, om man vil, har hængt ved lige siden

Idol: Som ung så Kylian Mbappe meget op til Cristiano Ronaldo. Det gør han i øvrigt stadigvæk

Klub: I øjeblikket spiller Kylian Mbappe for Paris Saint-Germain, der ligger i toppen af den franske liga, Ligue 1

Løn: 169 millioner kroner om året

Land: Frankrig. Hans far har dog camerounske rødder og moren er fra Arabien

Født: Den 20. december 1998 i Paris-forstaden Bondy

Højde: Kylian Mbappe er 1,78 meter høj

Vægt: Kylian Mbappe vejer 78 kilo. Det giver ham et BMI-resultat på, hvilket placerer ham i den sunde ende af barometeret

Position: Angriber

Kylian Mbappes klubhistorie

Kylian Mbappe Monaco

I en ung alder fik han succes sammen med AS Monaco. I sin debutsæson vandt han Ligue 1 og nåede frem til semifinalerne i Champions League. Foto: Stu Forster/Getty Images

Kylian Mbappe blev opsnappet af AS Monaco som 15-årig, hvor han kom til fra det berømte ungdomsakademi, Clairefontaine. Her spillede han to år på klubbens ungdomshold, før han blev rykket op på førsteholdet.

I hans debutkamp for Monaco assisterede han et mål, og et år senere var han i målscorerens rolle.

I løbet af sin første tid hos Monaco imponerede han mange mennesker med sin utrolige fart og målnæse.

I sin første hele sæson hos AS Monaco scorede han således 26 mål. På grund af blandt andre Kylian Mbappes eminente præstationer lykkedes det Monaco at vinde det franske mesterskab foran PSG.

I 2017 var der kamp om Mbappes underskrift. Klubber som FC Barceloan, Arsenal, Real Madrid og også Paris Saint-Germain var alle i et tæt kapløb om den franske spiller. Den talentfulde angriber valgte at skrive under med sidstnævnte. Årsagen var simpel; han ønskede ikke at forlade Frankrig.

Mbappe gik øjeblikkeligt ind på PSG’s startopstilling, hvor han optrådte som højre kant.

Kylian Mbappes barndom og opvækst

Kylian Mbappe blev født i Bondy, som er en forstad til Paris. Kylian Mbappes nationalitet kan ikke sættes på noget bestemt land, for hans forældre er fra to forskellige lande. Hans far er fra Cameroun og hans mor har arabiske rødder. Hans forfædre immigrerede til Frankrig fra Algeriet.

Mbappe-familien elsker sport. Hans mor var professionel håndboldspiller. Hans far, Wilfried, spillede fodbold og fortsatte sin karriere som træner for Bondy FC. Kylians stedbror, Jirès Kembo Ekoko, har også spillet fodbold.

Den unge Kylian havde også altid øje for fodbolden. Naturligvis. Hans far, Wilfried, var træner for den nuværende PSG-spiller i de tidlige ungdomsår. Det sendte ham til det berømte akademi, Clairefontaine. Akademiet har produceret en række berømte fodboldspillere såsom Thierry Henry og Lilian Thuram.

Kylian boede langt væk fra akdemiet, men hans far kørte ham gerne til træning, næsten hver dag. De hårde anstrengelser blev belønnet. Da den talentfulde Kylian Mbappe fyldte 13 år, inviterede de spanske giganter, Real Madrid, ham på besøg til en prøvetræning. Zinedine Zidane spurgte personligt den unge Kylian, som dog afslog tilbuddet. Som 15-årig skrev han kontrakt med Monaco.

– Han kan ikke bare lide fodbold, han er helt tosset med det. Jeg har arbejdet i fodboldverdenen i mange år, men nogle gange bliver jeg træt af, at snakken altid skal omhandle fodbold. Han tænker på det i alle døgnets timer, syv dage om ugen, og han kan snildt se fire-fem kampe i træk, fortæller hans far Wilfried.

Værner tæt om privatlivet – pressen klør dog på

Den unge fodboldspiller kan ikke lide at dele ud om sit privatliv til pressen. Det er svært at finde nogle interessante facts angående spillerens forhold. Der gik på et tidspunkt rygter om, at Mbappe datede Grace Kellys barnebarn.

Senere var pressen igen i gang. Denne gang handlede det om Mbappes påståede forhold til Neymars ex-kæreste, Bruna Marquezine. Sidstnævnte fortalte dog åbent og offentligt om et kærligt forhold til en anden person, så historien døde hurtigt ud.

Hans venner mener, at han ikke har nogen kæreste, fordi han simpelthen ikke har tid til det. Manglen på tid går også ud over vennerne, som kun sjældent bliver inviteret på besøg til et spil kort og afslapning.

Han elsker luksuriøse biler og har fem biler i sin samling, der blandt andet inkluderer en Ferrari, Mercedes-Benz, Audi, BMW og Range Rover.

Kylian Mbappes landsholdskarriere

Kylian Mbappe Frankrig

Kylian Mbappe kysser VM-trofæet efter finalesejren mod Kroatien. Foto: Matthias Hangst/Getty Images

Kylian Mbappe er også en del af Frankrigs A-landshold, som blandt andet mødte Danmark til VM i Rusland i 2018. Kort før slutrunden fik han dog skadet sin ankel efter en voldsom tackling fra Adil Rami. Heldigvis var skaden ikke særlig slem.

I gruppe C skulle Frankrig møde Australien, Danmark og Peru. Den 16. juni vandt franskmændene med 2-1 over Australien. Den 21. juni mødte holdet Peru. Kylian Mbappe stod for kampens eneste mål. Sejren sendte Frankrig videre fra gruppen. Den sidste kamp i gruppen var mod Danmark, og den er ikke værd at skrive hjem om. Kampen endte nemlig 0-0.