Arsenals angriber Alexandre Lacazette har det helt udmærket i Norlondon lige nu, efter han skiftede de vante omgivelser i Lyon ud med verdens bedste liga, Premier League.
AF KRISTIAN PARIS
Den franske angriber har allerede scoret fire gange i sin ellers relative korte Arsenal-karriere. Mange forventer, at han når mindst de samme højder som den tidligere Gunners angriber og landsmand, Thierry Henry.
Godt nok er han god, men han behøver også lidt hjælp til at sætte de mange mål ind. Nu har han – godt nok en smule i sjov – afsløret, hvem han vil prøve at lokke til Emirates, når transfervinduet igen åbner til vinter.
Der er nemlig tale om Lacazettes angrebskollega på landsholdet, Antoine Griezmann, der i øjeblikket er på kontrakt i Atletico Madrid i Spaniens La Liga.
Angriberen var tidligere på sommeren meget tæt på at skifte til Manchester United, men ændrede sin mening og blev i Spanien, og skrev under på en ny kontrakt med hovedstadsklubben.
De to tilbragte senest tid sammen under begges ferie i USA i sommers, og Arsenal angriberen har nu udtalt til the Telegraph, at han har spurgt Griezmann om han ikke kunne tænke sig at komme til London en dag.
– Ja, Griezmann er en af mine tætte kammerater, vi har det rigtig godt sammen, udtalte Lacazette til det britiske medie.
– Vore kælenavne til hinanden er Griezzy og Lacaz. Hvis Griezzy nogensinde kommer til London, vil jeg forsøge at overtale ham til at skrive under med Arsenal!
Faktisk var den spanske angriber i London så sent som i onsdags i sidste ude, da Chelsea og Atletico Madrid mødte hinanden i Champions League – men det så ikke helt ud til, at der blev talt om et skifte til The Gunners…