Alexandre Lacazette fortæller til klubbens hjemmeside, at han vil vinde Europa League i år, men samtidig slår han også fast, at Arsenal skal tage én kamp af gangen inden de begynder at drømme.
Alexandre Lacazette har en del erfaring i turneringen, hvor han blandt andet nåede til semi-finalen sidste sæson med Lyon og nu drømmer han altså om at vinde turneringen med Arsenal.
“I år vil jeg gerne længere og nå finalen, som bliver spillet i Lyon. Jeg håber, at vi kan løfte trofæet i denne sæson. Jeg er den spiller, der er mest sulten efter at vinde den, for det ville være fantastisk at vinde foran mine venner og familie”, siger Lacazette til klubbens hjemmeside.
“Men vi må ikke tænke for langt fremad, vi må tage én kamp ad gangen. Det er en god test, for det er en europæisk turnering, selvom vi selvfølgelig gerne vil spille Champions League. Vi må vinde Europa League i år, det er vores mål.”
Arsenal tager hul på turneringen i aften, hvor de møder Köln hjemme på Emirates-stadium.
Arsenal er kommet meget blandet fra start i denne Premier League-sæson. Hvor de blandt andet blev udraderet af Liverpool. Fansene er generelt rigtig skuffede over Arsenals tilgang til transfervinduet, hvor de i denne sæson kun har hentet Alexandre Lacazette og Kolasinac, selvom de ikke klarede sig særlig godt i sidste sæson. Dette hænger måske også sammen med, at det har været svært at tiltrække spillere til Arsenal, da de i denne sæson ikke er en del af Champions League.