Af David Paris 

Et nyt interview med den spanske Manchester City-træner Pep Guardiola fortæller os, at kampen mod Huddersfield i går, søndag, faktisk var den vigtigste kamp i Premier League i lang tid. Læs her, hvad træneren mener om kampen:

“Vi har brug for denne situation. Det er vigtigt at vi vinder. Vi er nødt til at leve med, at vi er i problemer. En dårlig kamp og så skal du vinde resten. De sidste syv, måske otte kampe af Premier League-sæsonen skal du vinde disse  typer af kampe. Ikke giv op; kæmp hele tiden.” 

Den tidligere Barcelona- og Bayern München-træner fastlog også, at kampen mod Huddersfield var en ægte ‘Premier League-kamp’ og fortsatte til det engelske medie Goal.com: “Vinteren er på vej og den bliver hård. Vi gjorde det nu. Vi havde mere brug for at vinde denne kamp end nogle af de andre kampe indtil videre. For at holde liv i mesterskabet var vi nødt til at vinde denne kamp, for vinteren bliver hård. Jeg er så glad, jeg smiler og det er gået godt.”

 (Photo by Robbie Jay Barratt – AMA/Getty Images)

Sejren over danskerklubben med Mathias Zanka Jørgensen og Jonas Lössl på lønningslisten, betyder, at klubben fra den blå del af Manchester, i skrivende stund ligger nummer 1 i verdens bedste fodboldrække Premier League. Specielt var den tidligere Liverpool-spiller Raheem Sterling i fokus i kampen igår, idet han var manden bag Citys ene mål i 0-1-kampen. Han har indtil videre scoret 12 mål i ialt 18 kampe i denne sæson og det ser ud til, at den engelske landsholdsspiller ikke er til at stoppe.

Om ham siger Guardiola følgende: “Han er stadig ung og kan forbedre sig endnu mere. Han er en vindende spiller, der altid kan holde på bolden og score og sætte sine medspillere op til mål.”