Chelsea nye manager Frank Lampard vil beholde Callum Hudson-Odoi, der er et eftertragtet navn hos de tyske mestre fra Bayern München.
Frank Lampard blev for nylig ansat som ny manager i Chelsea, efter klubben har sagt farvel til Maurizio Sarri. Og for den 41-årige englænder bliver det en vigtig opgave at holde på klubbens profiler – både efter salget af Eden Hazard til Real Madrid, men i høj grad også oven på klubbens transfer-karantæne, som betyder, at Chelsea ikke må købe spillere de næste to transfervinduer.
18-årige Callum Hudson-Odoi regnes for et af de største talenter i londonklubbens trup, og Bayern München skulle have set sig lun på den unge offensivspiller(Bayerns sportsdirektør Hasan Salihamidzic har bekræftet interessen i interviews).
Hudson-Odois kontrakt med Chelseas udløber næste sommer, og Frank Lampard ser meget gerne, at den engelske landsholdsspiller forlænger sin kontrakt.
”Jeg vil selvfølgelig gerne have Callum til at skrive under på en ny kontrakt og blive her. Jeg sagde det også, lige da jeg ankom til klubben: Han er en spiller, der er kommet igennem vores akademi, og han er en spiller, jeg tror bliver stor for Chelsea og for England,” sagde manageren på et pressemøde under Chelseas træningstur i Japan, som Marca skriver.
”Klubben vil meget gerne have ham til at blive. Jeg tror, at alle ved, at jeg har et godt øje til de unge spillere fra akademiet, og lige nu har vi en gruppe af dem, der kæmper for at blive en del af førsteholdet. For at gøre det klart, så er det nu, de skal gøre en forskel,” pointerede den tidligere midtbanespiller.
Metro skrev for nylig, at Bayern München har budt cirka 373 millioner kroner for Callum Hudson-Odoi. Spørgsmålet er, hvor meget Chelsea vil forlange for at slippe teenageren til den sydtyske klub.
Scorereplikker – Danmarks største samling gode og dårlige scorereplikker.