Af Anders Lang Jensen
Emmanuel Adebayor skiftede til tyrkiske Istanbul Basaksehir i januar, men allerede denne sommer kan den afrikanske angriber være på vej tilbage til engelsk fodbold.
Swansea City planlægger nemlig at hente den tidligere Premier League-stjerne tilbage til ligaen. Klubben fra Wales vil smide franske Bafetimbi Gomis, der den seneste sæson har været udlånt til franske Marseille, oveni handlen der skal sende Adebayor tilbage til det engelske. Det skriver engelske Mirror.
Her scorede den fysiske angriber imponerende 21 mål i 33 optrædener for den franske storklub. Alligevel indgår angriberen ikke i næste sæsons planer for manager Paul Clement, der forsøger at skrabe sit Swansea-mandskab fri af nedrykning, og endegyldigt kan etablere sig som fast inventar i den bedste engelske række.
Angiveligt vil Adebayor gerne tilbage til England efter et fint halvt år i den tyrkiske hovedstadsklub, hvor han hjalp klubben til at slutte på 2. pladsen og sikre Champions League-fodbold til den tyrkiske klub.
Den 33-årige Adebayor scorede 6 gange i 11 kampe for Istanbul-klubben, og leverede dermed et fint arbejde, men en retur for den afrikanske angriber er altså førsteprioritet for Adebayor.
Adebayor har tidligere tørnet ud for Premier League-klubber som Manchester City, Tottenham og Crystal Palace.