Af Anders Lang Jensen
Meget snak omkring den engelske Chelsea-legende John Terry og hans fodboldfremtid har der været. Nu ligner det et skifte til den næstbedste engelske række denne sommer efter kontraktudløbet med Chelsea.
Aston Villa rykkede dramatisk ned forrige sæson i Premier League med en utrolig ringe pointhøst over en hel sæson i den bedste engelske fodboldrække. Målet var at rykke op igen, men missionen mislykkedes, og den engelske traditionsklub må tage endnu en tørn i The Championship.
Netop Aston Villa har tilbudt den tidligere Chelsea-kaptajn en kontrakt, den engelske forsvarsspiller angiveligt overvejer særdeles seriøst. Her skulle Terry været interesseret i at droppe en række Premier League-klubber til fordel for at hjælpe Villa med oprykning i stedet. Det skriver mediet SunSport.
En række Premier League-klubber som angiveligt er Bournemouth, West Brom og Swansea har alle tre været i dialog med den engelske defensivspiller. Men interessen fra Aston Villa overskygger de øvriges, og dermed ligner Terry en ny spiller på Villa Park inden længe.
36-årige Terry vil ifølge mediet gerne hjælpe den engelske traditionsklub tilbage i den bedste engelske række, og det er netop projektet, Terry ønsker at tiltræde og hjælpe sit med.
Og Aston Villa har angiveligt tilbudt en lukrativ bonus, hvis Terry ender med at føre holdet tilbage til Premier League. £2m (17 mio. danske kroner) får den engelske legende lige ned i lommen, hvis det efter den kommende sæson igen står på Premier League-fodbold på Villa Park.