Denne sæson har været alt andet end det Juventus havde håbet på. Sidste års Champions League finalister fra Torino har haft svært ved at genfinde sidste års form, hvilket er resulteret i en historisk dårlig start for Bianconeri. 

Krisen raser i Juventus, og klubben er startet indeværende sæson historisk dårligt, så dårligt at Bianconeri p.t. må nøjes med en sølle 12. plads i Serie A, hvilket hverken huer ledelse, spillere eller fans. Krisen raser i klubben og hvad kan man så gøre? Fansne råber og skriger på bedre spil, salg af spillere og ny træner, men de råb og skrig er indtil videre blevet ignoreret af klubbens ledelse. Dog har ældre spillere været ude og kommenterer på de ringe præstationer på grønsværen.

Respekter trøjen!

Det har været en hektisk uge for Den gamle dame efter midtugens nederlag til Sassuolo. Både klubkoryfæet Gianluigi Buffon og franskmanden Patrice Evra har udtalt sig til medierne, hvilket er resulteret i en kæmpe opsang både til klubben men så sandelig også til holdkammeraterne.

– “Det vi så i går var ikke det rigtige Juventus”, udtalte Patrice Evra til Sky Sports efter 1-0 nederlaget til Sassuolo.

– “Vi kan ikke ikke tillade os at spille som vi gjorde imod Atalanta og ligeledes den første halvleg imod Sassuolo.”

– ” Jeg kan ikke lide de hold som først vinder og så taber. Vi skal ikke snakke om titler, vi skal kun fokusere på Torino. Vi er lige nu i gang med at smide chancen for at vinde Scudettoen væk. Så min besked til mine holdkammerater står klar, vi skal respektere trøjen! Jeg er sikker på, at vi på søndag vil give en god forestilling, i det mindste ud fra et attitude mæssigt perspektiv.” afsluttede franskmanden interviewet.

Også målmand og klubkoryfæ Buffon havde i løbet af ugen et par vise ord at dele med både klubben og holdkammeraterne. Bl.a. angående dårlige undskyldninger.

– “Vi ville virkelig gerne have undgået dette nederlag især, fordi at vi var begyndt spille bedre,” udtalte Buffon til Mediaset Premium.

– “Hvis vi var et provinshold, ville jeg have været tilfreds med kampens udfald, men vi er Juventus og vi har andre objektiver, så jeg er selvfølgelig oprørt!”

– “For 4 uger siden kunne vi være kommet med undskyldninger, men de skadede spillere er kommet tilbage og vi har spillet 2 eller 3 kampe rigtigt fint, vi må ikke og kan ikke tillade os at spille så dårligt som vi gjorde i første halvleg her til aften.”

– “Vi spillede allesammen dårligt. Den første halvleg var simpelthen uacceptable! Jeg er rystet, da det er mig som er kaptajn og det knuser min sjæl at se mit hold blive domineret som her til aften. Ligeledes piner det mig at se mit hold ikke forstår hvor vigtig denne kamp var. Vi diskuterede for meget med dommeren og det er kun taberne der snakker om dommeren hele tiden, det er vi for gode til. Vi bærer Juventus trøjen og vi må og skal give den retfærdighed”.

Allegri forventer trodsreaktion i aften

På trods af midtugens elendige præstation mener Juventus træner Massimiliano Allegri at holdet vil yde trøjen retfærdighed i aftenens opgør imod rivalerne fra Torino. Han fastlår at spillerne er ivrige efter at vise, hvad de kan i aftenens opgør.

– “Det er et rivalopgør så der er ikke nogen favoritter,” Påpeger Allegri i fredagens conference inden dagens kamp imod Torino.

– ” De sidste to kampe imod Torino har været tætte og underholdene, og kampen i morgen vil ikke være nogen undtagelse. Det vil blive svært for os, især lige nu da kampe imod Torino altid er svære. De lukker ikke mange mål ind og er gode til at trække farten ud af spillet”.

På trods af den elendige periode Juventus prøver at arbejde sig igennem, mener Allegri at de svære tider er med til at forme holdet og dets karakter. Han forventer derfor at Juventus i aftenens opgør vil vise, hvorfor at de har vundet Scudettoen de sidste 4 år.

– ” Ingen havde set onsdagens nederlag komme, men sådan er det noglegange og jeg mener at holdet kan lære af dette. Situationer som denne skal tackles positivt og ansvarsfuldt, så vi fuldt ud kan forstå situationen vi befinder os i. Omklædningsrummet summer af energi og det er op til os er videreføre det til spillet på banen. Vi må stå kompakt og lægge nervøsiteten fra os”.

– “Man går igennem hårde perioder som denne, men man se fremad og forsikre sig selv om at man vil yde en bedre indsats end førhen. Vi tager kampene som de kommer og prøver på at spille godt fodbold.” Afslutter Allegri fredagens conference med.

Om Buffon og co. kan levere en trodsreaktion ovenpå den seneste tids dårlige resultater kan du finde ud af i aften, når kampen sparkes i gang på Juventus Stadium klokken 18.00.