Bayern München-angriberen har været kædet sammen med et eventuelt skifte til LA Galaxy, men han skal snart skifte, hvis han vil have skiftet gennemført, beretter Goal. Amerikanske fodboldfans er nemlig ikke glade for, at udenlandske spillere kommer til ligaen med ét enkelt formål: At stille støvlerne på hylden.
af: Emil Plovgaard
Kan du huske David Villa? Den tidligere Valencia- og Barcelona-angriber, som forlod Atletico Madrid for at pensionere sig i USA med MLS-holdet, New York City FC. Eller, det var ikke ligefrem det, han gjorde. For Villa har gjort alt andet end at sende sig selv på pension i Major League Soccer i de sidste år af hans karriere.
Alletiders topscorer i Spanien har været helt ustyrlig i MLS, hvor han har scoret 65 mål i 98 kampe, som blandt andet har medført, at han atter er tilbage på det spanske landshold efter tre års fravær.
Julen Lopetegui, som er landstræner for Spanien, er en af flere personer, der har fundet ud af, at MLS har en masse at byde på. MLS er ikke længere en pensionist-liga, hvor folk kommer for den gode hyre, og ellers trækker sig tilbage i solskinnet.
En uge efter Thanksgiving, har Bayern München-angriberen Robert Lewandowski afsløret parrets store lyst til at skifte til Los Angeles, hvor den polske landsholdsspiller kunne slutte hans karriere, mens Anna kan udvide hendes madforretning.
-Vi drømmer om Los Angeles. Vi vil gerne udvikle vores brands dér, fortalte Anna Lewandowski til Business Insider Polen.
– Vi håber på, at Robert kan slutte hans karriere i en klub i Los Angeles, og det er vores drøm.
Men MLS i 2017 og 2018 er meget anderledes end ligaens tidlige dage, hvor personer som Jorge Campos og Carlos Valderrama kom til ligaen for at markedsføre den.
Med David Beckhams ankomst for 10 år siden var det blot begyndelsen på en ny æra.
FC Dallas’ tekniske direktør, Fernando Clavijo, fortæller følgende til Goal:
-Ingen kan benægte den succes, Beckham bragte til MLS. Han har ændret spillet i USA i en positiv retning. Vi vil være ham evigt taknemmelige for det skub, han har givet fodbolden herovre.
– Steven Gerrard, sagde det selv, da han kom herover for et par år siden. Hvis nogen kommer her for at gå på pension, bliver de nødt til at tænke sig om en gang til.
Sebastian Giovinco er en af de spillere, som er skiftet til MLS, og sidenhen har fået tur i sin karriere.
Efter 17 mål for Toronto i denne sæson, er han en af de mest succesfulde spillere i ligaen, og han har medvirket til, at Toronto er det første canadiske hold, der har vundet MLS-Cuppen.
-Denne liga er ikke længere en pensionist-liga. Her skal du bevise dig selv. Konkurrencen er hård. Nogle klubber vil acceptere det (at købe potentielle pensionister, red.), men størstedelen vil ikke. Til sidst vil ingen stille støvlerne på hylden i denne liga, afslutter Clavijo til Goal.