Lilles Nicolas Pepe har været i sensationel form i denne sæson. Ifølge det franske medie, Le 10 Sport, er Liverpool nu også interesseret i den 23-årige franskmand.
af: Emil Plovgaard
Pepe er på tegnebrættet i Liverpool, som gerne vil forstærke bredden på holdet. Og måske endda erstatte Mohamed Salah, såfremt egypteren skulle skifte til Real Madrid.
Arsenal og Chelsea har allerede meldt sin interesse for Lille-stjernen, og mens Liverpool også virker som en frisk mulighed. Pepe har dog allerede truffet sin beslutning.
I et interview med fransk TV tilbage i 2018, sagde den dengang 22-årige Nicolas Pepe:
LÆS OGSÅ: Gullit: Derfor har Guardiola ikke vundet Champions League siden 2011
“Chelsea. Det er den klub i England, som er min drøm. Det er den eneste klub i England, jeg ville spille for.”
Mens interviewet nu er 12 måneder gammelt, og spilleren siden da har haft en vanvittig gennembrudssæson, så er hans kommentarer fra dengang meget kontante.
Med sine 20 mål og 11 assists i alle turneringer i denne sæson ville han være en fantastisk tilføjelse for mange hold. Især for Chelsea, der til tider har manglet en angriber.