Af David Paris 

Den svenske midterforsvarer Victor Lindelöf  skal ikke kritiseres for sin dårlige start i Manchester United, mener Ryan Giggs, der sammenligner ham med den tidligere Manchester United-spiller Nemanja Vidic, der var eminent for United på netop positionen som midterforsvarer. Ryan Giggs, der lige nu er assistenttræner i klubben fra den røde del Manchester, mener at Lindelöf en dag kan nå samme niveua og titler, som Vidic opnåede i sin karriere som professionel fodboldspiller.

Victor Lindelöf fik en del spilletid på United-mandskabet i træningskampene op til sæsonen, men har indtil videre ikke formået at bide sig fast i startopstillingen på Old Trafford. I stedet er spillere som Chris Smalling, Phil Jones og Eric Bailly foran ham i rækkefølgen. Sidstnævnte er skadet og derfor startede Smallin og Jones inde i weekenens kamp mod Huddersfield. Det betød, at træner Jose Mourinho havde placeret Lindelöf på bænken – klar til at træde til, hvis der skulle opstå en skade eller problemer blandt de fire startende i bagkæden.

Og netop det scenarie skulle finde sted; Phil Jones udgik i første halvleg med en skade og ind kom Linelöf, men han kom allerede få minutter efter sin kun anden Premier Leauge-kamp, i negativ fokus. Han kiksede en hovedstødsduel mod Huddersfied-angriber Laurent Depoitre, der så kunne løbe ned og score på De Gea på en friløber.

(Photo by James Baylis – AMA/Getty Images)

Den tidligere United-legende Ryan Giggs mener dog ikke, at man skal køre for hårdt på 23-årige Lindelöf: “Man burde ikke afskrive Lindelöf selvom han allerede nu har fået meget negativ opmærksomhed. Nogle spillere kommer til Premier League og en succes fra første øjeblik. Andre skal bruge seks måneder eller måske endda 12. Sådan var det med klassespillere som Patrice Evra og Nemanja Vidic. Man vinder og taber sammen og man kan ikke klandre én bestemt spiller, specielt når vedkommende ikke har spillet regelmæssigt.