Den franske landsholdsspiller Antonie Griezmann er en meget omdiskuteret herre i disse dage – han rygtes væk fra Atletico Madrid og næsten samtlige storklubber rundt omkring i Europa har meldt deres interesse i fløjspilleren. Herunder Real Madrid, Barcelona, Chelsea og de engelske mestre fra Manchester City. Og nu udtaler en af verdens bedste fodboldspillere, den fem-dobbelte Ballon d’Or-vinder, Lionel Messi, at han synes at Griezmann er en af de bedste i verden – hvad ligger der i det? kunne det være et hint til ham om, at han skulle vælge Camp Nou frem for andre steder?

Den catalanske storklubs helt store stjerne, Lionel Messi, skulle ifølge det engelske medie Goal.com været interesseret i at få Atletico Madrid-spilleren Antonie Griezmann til Barcelona. Den i dag 27-årige Griezmann kom til klubben for mange år siden fra Real Sociedad og har stort set siden været en vigtig del af træner Diego Simeone meget defensive og ekstremt effektive Atletico Madrid-mandskab – det er Griezmann, der sammen med angriber Diego Costa scorer mandskabets mål og det har vakt opsigt rundt omkring i Europa i løbet af de sidste par sæsoner.

Atletico de Madrid’s Antoine Griezmann during La Liga match in Madrid, Spain, on January 6, 2018. Photo by Acero/AlterPhotos/ABACAPRESS.COM

Og når Griezmann spiller VM for Frankrig til sommer i Rusland, er der meget, der kan ændre sig. Hans fremtid bliver formentlig afgjort efter slutrunden og der er meget der tyder på, at han kunne være på vej – til nye græsgange – og de græsgange kunne være det snorlige tæppe på Barcelonas hjemmebane Camp Nou – i hvert fald, hvis man spørger Lionel Messi:

“Det er helt klart, at jeg kan lide ham. Han er en af de bedste lige nu. Og det mener jeg. Jeg ved ikke noget om det kan ske, men jeg ville være glad, hvis han kom til klubben – det ville være en forstærkning, så selvfølgelig ville jeg værdsætte ham.”