Hvis du fulgte med i weekendens Ligue 1 kamp mellem PSG og Lyon, vil du også have opdaget, at de to kæmpestjerner, Neymar og Cavani, kom en smule op og toppes. I kølvandet på det, tager vi et kig på andre store spillere, der var holdkammerater, men også store rivaler.

AF KRISTIAN PARIS

Robert Lewandowski & Jakub Blaszczykowski

(Photo by Alex Grimm/Bongarts/Getty Images)

De tidligere Dortmund-spillere Lewandowski og Blaszczykowski var også kollegaer på landsholdet for Polen. Og det var med landsholdet, at de to had til hinanden kom til udtryk.

Problemet blev for første gang offentligt i 2015, da Kuba, Polens kaptajn, ikke kunne være med på holdet på grund af en skade, hvilket overlod Lewandowski til kaptajn. Og det forblev han faktisk.

Kuba kom efterfølgende ikke med til EM i 2016, hvilket overlod anførerbindet definitivt til Lewandowski – noget som Jakub gerne ville have haft i stedet.

Zlatan Ibrahimovic and Lionel Messi

(Photo by David Ramos/Getty Images)

Det var tilstedeværelsen af Messi, der gjorde at den svenske stjerne Zlatan ikke kunne gøre det indtryk på den catalonske storklub som han gerne ville have gjort. Det medførte angriberens exit efter blot en sæson i det spanske, efter han var kommet til klubben for omkring 600 millioner.

Ibra har senere afsløret, at den daværende manager Pep Guardiola ændrede formationen så den passsede perfekt til Messi, hvilket gjorde, at Zlatan var i skyggen.

– Jeg forstår Guardiolas dilemma. Ja, Messi var stjernen, men come on! Han kan ændre hele holdet for at passe til en spiller, forklarede den svenske angriber tilbage i 2011.


Cristiano Ronaldo and Gareth Bale

(Photo by VI Images via Getty Images)

Da Bale kom til kongeklubben Real Madrid i somemren 2013 for omkring 850 milloner – verdens dyreste fodboldspiller, var klubben meget ivrig efter at slå fast, at han ikke kostede mere end da man hentede Cristiano Ronaldo for ca 800 millioner fra United tilbage i 2010.

Ronaldo er kendt for at have et kæmpe ego og det Real Madrid angiveligt meget opsat på ikke at irritere.
Bale var forventet at skulle tage over efter Ronaldo, når han en gang begyndte at falde i niveau, og de seneste år er rivaliseringen blot blevet større mellem de to spillere.

Oliver Kahn & Jens Lehmann

 Mandatory Credit: AllsportUK /Allsport

Forsvarsspillere, midtbanespillere og angribere kæmper godt nok om en plads mod hinanden på holdet, men den ultimative kamp mellem sine holdkammerater er på målmandsposten. Et eksempel på det er uvenskabet mellem de to tyske keepere Oliver Kahn og Jens Lehmann.

Begge vandt adskillige trofæer i deres internationale karriere, men kun én af dem kunne dog bære Tysklands nummer 1 på ryggen.

Kahn havde længe været stensikker på posten, men faktisk blev Lehmann givet chancen tilbage i 2006 under VM. Det resulterede i en kæmpe konkurrence mellem de to spillere, der bestemt ikke var verdens bedste venner.

Lothar Matthaus & Stefan Effenberg

 April 14, 1993 (Photo by Stephan/ullstein bild via Getty Images)

To af vigtigste spillere i Bayern Münchens moderne historie er de to midtbanespillere Lothar Matthaus og Stefan Effenberg, der blev kendt som de værste fjender, men også de bedste venner.

Rivaliseringen mellem de to nåede højdepunktet, da Effenberg valgte at skrivere flere kapitler om det i sin biografi. Han gav kapitlet overskriften: ‘Hvad Lothar Matthaus ved om fodbold’, og efterlod siden blank…

Det endte også ud med, at Matthaus offentligt sagde, at han syntes, at Bayern skulle skille sig af med Effenberg, der dog endte ud med at blive længere tid i klubben, og til og med var kaptajn i Champions League finalen i 2001.