Neymar kommer til at slå alle rekorder, når den brasilianske angriber, formodentligt, skifter Spanien ud med Frankrig for en svimlende overgangssum på 1,6 milliarder kroner.
Dermed sætter han en helt ny standard, når det kommer til transfers. BT har derfor lavet en liste over de seneste 25 års dyreste handler i fodboldverdenen.
Året er 1992 og her skifter Jean-Pierre Papin de dengang netop nykårede franske mestre, Olympique Marseille ud med datidens største klub, AC Milan. Summen indbringer franskmændene 10 millioner pund, der omregnet til nutidens kurser svarer til 83 millioner kroner.
Senere denne sommer bliver rekorden dog slået hele to gange. Først af italienske Gianluici Vialli, der skifter Sampdoria ud med Juventus for små 100 millioner kroner. Efterfølgende den samme sommer får AC Milan hentet italienske Gianluigi Lentini hos Torino for intet mindre end 107 millioner kroner.
Lentini levede dog aldrig op til sit prisskilt. Ikke desto mindre fik rekorden lov til at stå i fem år, før den kun lige knap blev slået af Ronaldo.
Den brasilianske angriber skiftede nemlig i 1997 fra PSV Eindhoven til FC Barcelona for 109 millioner kroner.
Kort tid herefter skiftede rekorden dog indehaver, da Alan Shearer slog den. Shearer førte England an ved EM i 1996, hvor man på hjemmebane nåede semifinalen. Den giftige engelske angriber blev solgt for 125 millioner kroner til Newcastle United fra Blackburn Rovers.
Rekorden holdt i godt og vel et år, hvorefter Ronaldo igen var involveret i verdens dyreste transfer. FC Barcelona solgte brasilianeren til Inter for 161 millioner kroner.
Denilson, Ronaldos landsmand, slog den rekord med 16 millioner samme år. Året efter skete der dog noget af et hop i prisen.
Se de dyreste handler fra 2000 og frem på næste side – brug pilene nedenfor til at bladre