I kølvandet på, at FC Bayern München netop har hentet Real Madrids colombianske stjerne James Rodriguez på en to-årig lejeaftal og Juventus har hentet Douglas Costa i samme tyske klub – også på en lejeaftale – tager vi et anderledes kig på spillere, der ligeledes har været en del af nogle kæmpe store lejeaftaler.
AF KRISTIAN PARIS
Thibaut Courtois
Selvom Thibaut Courtois tre år i Atletico Madrid var en 2×12 måneders forlængelse af en etårig aftale, tæller denne længerevarende aftale også med på listen. For tiden han brugte som lejesvend er yderst usædvanlig .
Først skrev Chelsea kontrakt med den belgiske keeper i sommeren 2011 fra Genk. Derefter udlejede de ham til Atletico Madrid, eftersom tjekkiske Petr Cech var altdominerende i klubbens mål.
Ligeledes lykkedes det klubben var London at indsætte en klausul, der gjorde, at Atletico Madrid skulle betale 25 millioner, hvis de valgte at bruge ham, hvis de to klubber skulle støde sammen.
Juan Cuadrado
Juan Cuadrado tilbragte 2015/16 sæsonen som lejesvend hos de italienske mestre Juventus fra Chelsea. Efter sæsonen vendte han tilbage til London stadig med uvis fremtid.
Snart vendte han tilbage til Torino som en del af en tre-årig låneaftale, der ville holde spilleren i landet indtil 2019. Derudover indebar aftalen en mulighed for at købe spilleren.
Og selvom Juventus allerede gjorde aftalen permanent her til sommer – bare et ud af de tre år – var længden af den potentielle aftale yderst usædvanlig.
Lucas Silva
Lucas Silva blev efter han blev købt af Real Madrid sendt tilbage til Cruzeiro fra Madrid på en halvandet års lejeaftale. Og det var ikke med hensigten at bygge hans karriere, men nærmere at redde den.
Spilleren forlod hjemlandet i 2015 til fordel for den spanske hovedstad for omkring 100 millioner, men mangel på spilletid gjorde, at han hurtigt blev udlejet til Marseille.
I januar blev det så officielt, at Silva vendte tilbage til Cruzeiro i hjemlandet Brasilien.