Liverpool tabte i forgårs til rivalerne fra Manchester City. Det betyder, at Merseyside klubben stadig fører den bedste engelske række, når halvdelen af kampene er spillet. Men de har ikke et ligeså stort forspring til City-børnene som man måske kunne ønske sig. 

I kølvandet på 2-1 nederlaget til den blå del af Manchester har Klopp og resten af Liverpool valgt at annoncere, at de har solgt en spiller i truppen. Godt nok ikke til Manchester City – men til en anden konkurrent i Premier League.

Det drejer siger om den 21-årige angriber Dominic Solanke, der bestemt har haft svært ved at finde fodfæstet på Anfield i denne sæson.

Den tidligere Chelsea spiller skriver under på en meget lang kontrakt med Bournemouth, der har hjemmebane på Vitality Stadium. Overganssummen er dog ukendt.

 

 

 

 

(Photo by VI Images via Getty Images)

I et interview med Bournemouths eget officielle website siger angriberen følgende: “Jeg er overbevist om, at denne klub er på vej et sted hen. De har et mål. Over de seneste par sæsoner har de været rigtig gode i Premier League. De er faktisk sluttet rigtigt godt de seneste år. Jeg synes det er en god klub jeg kommer til. Og specielt for unge på min alder. ” slog angriberen fast.

“Jeg har allerede snakket med manageren. Han er en rigtig god fyr. Jeg kender en del til managere efter at have set og spillet i Premier League selv. Jeg var meget spændt på at møde ham og jeg ser meget frem til at arbejde under og med ham. ” fortsatte han.

“Mit eget mål er, at score mange mål, at være en angriber. Forhåbentlig kan jeg hjælpe holdet med at vinde kampe ved at score mål. Men at spille i Premier League er svært. Det bliver en holdindsats. “