Irsk landsholdsspiller kan være på vej til Merseyside-klubben.
Hverken Danny Ings eller Christian Benteke har vist imponerende takter for Liverpool i denne sæson, og klubbens angreb kan efter sommerferien se meget anderledes ud. Således skulle Jürgen Klopp være interesseret i Southamptons vævre spidsangriber Shane Long.
Ifølge det irske medie Sunday Independent er Liverpool dog ikke ene om at vise interesse. Mestrene fra Leicester skulle angiveligt også have snøren ude efter den 29-årige angriber.
Shane Long har Premier League-erfaring fra både Reading, West Bromwich, Hull og Southampton. I sidstnævnte har han netop opnået sin bedste sæsontotal i den bedste række med 10 mål.