En Liverpool-legende mener at Liverpool bør sikre sig solid engelsk landsholdsspiller, frem mod den kommende sæson.

Af Lasse D. Drescher

Det engelske medie Caughtoffside skriver, at en Liverpool-legende foreslår klubben at sikre sig ny forsvarsspiller. Liverpool-legenden som har udtalt sig om det, er englænderen Phil Thompson.

(Photo by Clive Rose/Getty Images)

Thompson mener at Liverpool bør kigge mod Leicester, hvor den engelske forsvarsspiller Harry Maguire spiller. Harry Maguire har været solid for det engelske landshold, ved den nuværende VM-slutrunde som finder sted i Rusland.

Det engelske landshold skal spille semifinale på onsdag, hvor de skal møde det kroatiske landshold. Harry Maguire scorede et af englændernes mål i 0-2 sejren over Sverige i kvartfinalen.

Liverpool hentede i sidste sæson Southampton-stjernen Virgil van Dijk, til Anfield. Det har været en super god tilføjelse, og Van Dijk har givet Liverpool en mere stabil bagkæde. Dog tyder det på at Jürgen Klopp og Liverpool stadig har planer, om at finde en perfekt makker til Van Dijk.

Ifølge Liverpool-legenden Phil Thompson, kunne Harry Maguire formentlig være spilleren, som kan overtage den rolle. Liverpool har brugt Joel Matip og Dejan Lovren som makker til Virgil van Dijk, dog er det lidt tydeligt at Klopp gerne vil forstærke forsvaret.

Det engelske medie skriver at det forventes, at 25-årige Harry Maguire koster omkring 420.000.000 kroner. Liverpool er i øjeblikket den eneste storklub, som viser interesse i Leicester-stopperen.

Bliver han en profil på Anfield, hvis han skifter?

Men hvis England når frem til finalen, så er der formentlig flere klubber som får øjnene op for Harry Maguire. Det tyder samtidig på at Gareth Southgate for alvor har fået styr, på den engelske defensiv.

Southgate har under denne slutrunde brugt et 3-mands forsvar. Hvor det har været Harry Maguire i venstre side, John Stones i midten og så Kyle Walker i højre side.

Læs også: Real Madrid & PSG i duel: Kæmper om Chelsea-stjerne