Den portugisiske landsholdsspiller, José Fonte, har afvist Southamptons seneste kontraktudspil. Liverpool kan bruge Mamadou Sakho som en del af aftalen.

(Photo by Catherine Ivill – AMA/Getty Images)

Liverpool vil have Southamptons forsvarsspiller, José Fonte, til at lukke hullet i deres hullede forsvar.

Den portugisiske landsholdsspiller har afvist det nyeste kontraktudspil på St. Mary’s. Southampton vil efter sigende have £10 millioner for EM-vinderen.

Fontes erfaring er en af de vigtigste attributter for manager, Jürgen Klopp, i hans forsøg på at hente det meget eftertragtede Premier League-trofæ til Liverpool.

Fonte, som har 18 måneder tilbage af sin kontrakt, vil – hvis han skifter – joine hans tidligere holdkammerater hos Southampton. Adam Lallana, Nathaniel Clyne, Sadio Mané og Dejan Lovren har alle forladt Southampton til fordel for Liverpool.

Klopp vil angiveligt bruge Mamadou Sakho som en del af aftalen. Sakho har i lang tid gerne villet væk fra klubben.

Sakho kostede Liverpool £18 millioner, da han skiftede til den engelske klub fra Paris Saint Germain i 2013, men er ude i kulden hos Klopp og er fast inventar på reserveholdet i øjeblikket.

Han er efter sigende utilfreds med klubbens behandling og er desperat efter en vej væk fra klubben.

33-årige Fonte har spillet for Southampton siden 2010 og har fået over 250 kampe for Premier League-klubben.