Spekulationerne om Premier League klubben Liverpools fremtid er mange. Klubben har ikke vundet et mesterskab i to årtier og det er i den grad frustrerende. 

AF KRISTIAN PARIS

På den anden side hersker et tvivlspørgsmål om, hvorvidt klubben største stjerne, Phillippe Coutinho, bliver på Anfield eller ej. En beslutning, der meget vel kan med til at afgøre klubbens titelhøst de næste par sæsoner.

For hvis du kender Coutinho, og ved HVOR god han er, så ved du også, at den brasilianske troldmand er meget svær at erstatte. Og selvom de fleste Liverpool fans næppe vil tænke tanken til ende, har det alligevel de strejfet de fleste, hvem der mon skal tage over, hvis landsholdsspilleren skifter Anfield ud med Camp Nou.

I følge the Mirror har Klopp og resten af Merseyside allerede tænkt den tanke og angiveligt placeret et bud på den tyske spiller Max Meyer fra Schalke 04 i Bundesligaen.

 

 (Photo by Sascha Steinbach/Bongarts/Getty Images)

Meyer, der er et af de største talenter i tyske fodbold, har kun et enkelt år tilbage af sin kontrakt med Schalke, hvorfor klubben formentlig gerne vil have noget for spilleren i dette transfervindue.

Meyer er tidligere på sommeren blevet kædet sammen med et skifte til Bundesliga-kollegerne Dortmund, men også Liverpools rivaler, Tottenham, er blevet nævnt som en potentiel ny arbejdsgiver for spilleren.

I sine 125 kampe for Schalke har den 21-årige spiller scoret kun 18 mål. Sidste sæson blev det dog kun til to af slagsen, i en meget skuffende sæson for Schalke, der blev nummer 10 i ligaen – det betyder også, at klubben ikke spiller nogen former for europæisk fodbold i næste sæson: en faktor, der kan skræmme spillere væk.