Liverpools ejer er kommet under yderligere beskydning fra klubbens fanskare efter han eftersigende har været et smut i den spanske by Barcelona. 

Af Kristian Paris 

Fodboldmediet Le10sport hævder eftersigende, at John Henry var tilstedet på Camp Nou, da Barcelona mødte Leganes i deres 2-1 sejr.

Derudover hævder mediet også, at Henry var tilstede for diskutere en kommende transfer. Liverpools brasilianske offensivstjerne Phillippe Coutinho har tidligere været rygtet til den catalonske storklub, og det er også ham Henry formentlig vil sælge til de forsvarende Champions League mestre.

Photo by Clive Brunskill/Getty Images

Coutinho fastslog ønsket om at blive i det engelske ved at underskrive en ny fem-årig kontrakt sidste måned. Det afskrækker dog ikke spanierne, der stadig er interesseret i den unge brasilianer.

Coutinho blev i 2013 hentet af de røde fra Liverpool efter en sæson udlejet til Espanyol fra Inter. Han har indtil videre spillet 58 kampe og scoret 22 mål. Derudover har han optrådt for hjemlandet Brasilian seks gange på seniorplan og 12 gange på ungdomsplan.

Coutinho har også manet rygterne til jorden i et interview med  the Daily Mail.

“Jeg tror på det med, at man skal finde et sted, hvor man kan være sig selv og udtrykke sig selv. Et sted, hvor man kan spille uden frygt og med alt man har.”, fortalte han. “Når du finder det sted, så bliv.

“Denne klub har en plan. En plan om at komme tilbage til toppen af ligaen og det tror jeg på. Det vil jeg være en del af.”

“Dette er en stor klub. Jeg husker, hvor hjælpsomme og venlige alle var, da jeg første gang kom til England. De var som en ny familie. De bød mig velkommen og lod mig tænke kun på fodbolden. Det vil jeg altid huske dem for.”