Af David Paris 

Den tidligere hollandske landstræner og Manchester United-chef Luis van Gaal har åbnet dørene for at muligt skifte tilbage til Premier League. I følge den engelske avis The Telegraph vil han nemlig gerne vise, at han godt kan klare sig godt i England, selvom det ikke gik efter planen sidste gang.

Sidste gang den hollandske træner var i England, var for nogle år sider, hvor han trænede selveste Manchester United. Efter to år i sædet i klubben, der også kaldes The Red Devils, blev han fyret i maj 2016 og blev hurtigt erstattet af den tidligere Real Madrid- og Chelsea-træner Jose Mourinho, der stadig har jobbet i dag. Efter to år i trænersæddet var klubben ikke kommet langt – i hvert ikke tættere på storthedstiden under Sir Alex Ferguson, hvilket formentlig var en af hovedårsagerne til, at han måtte forlade det varme sæde.

(Photo by Mike Hewitt/Getty Images)

Nu er der dog noget, der tyder på, at den 66-årige træner kunne være på vej tilbage til England – om end ikke Old Trafford, så et andet stadion. Hvilket det bliver er uvist. Han siger til førnævnte mere følgende:
“Jeg kommer formentlig ikke til at træne en klub mere. Jeg er for gammel og har ikke lyst. Jeg er dog villig til at gøre en undtagelse, hvis en engelsk klub kom og spurgte om jeg ville have cheftrænerjobbet. Hvis en klub spurgte, ville jeg sige ja, for så ville jeg få muligheden for at komme videre fra skuffelsen i Manchester United.”

Om sin tid i United siger han følgende: “Vi spillede faktisk god fodbold, men ikke sådan en form for fodbold, der bliver værdsat i England. Lige nu, synes jeg Mourinho burde få lige så meget kritik som mig, for de spiller lige så kedelig fodbold som vi gjorde dengang. De spiller defensiv fodbold.”