I går blev semifinalen mellem England og Kroatien afgjort. Luka Modric og resten af hans holdkammerater fra Kroatien med kun 4 millioner indbyggere kunne efter forlænget spilletid juble over en 2-1-sejr mod England. England havde ellers indtaget favorit-positionen inden kampen og derfor var det heller ikke nogen overraskelse, at Kieran Trippier efter fem minutter bragte vest-europæerne foran. En overraskelse var det dog, da Kroatien i en anden halvleg udlignede og i en forlængede spilletid afgjorde kampen til slutresultatet 2-1.

Holdets helt store stjerne og anfører Luka Modric spillede en fantastisk kamp. Offensiv og teknisk var det ikke hans bedste kamp, men hans lederegenskaber, attitude på banen og løbepensum var en inspiration for resten af holdet. Han er blevet kampens spiller i 3 af de seks kampe han har spillet under dette VM – og de forstår man godt, hvis man så kampen onsdag aften.

Og nu er det så Luka Modric, der giver sin mening til kende i medierne. Det skriver det engelske medie Goal.com i hvert fald. Real Madrid-spilleren på 32 år mener nemlig, at England efter nederlaget reagerede forkert. Eller de reagerede i hvert fald ikke respektfuld og ydmygt nok.

Han siger: “De ord, der er blevet sagt om os, Kroatien, er ikke respektfulde. De burde have udtalt sig mere respektfuldt og ydmygt. De har tabt og vi er gået videre. Det er ikke omvendt. Når man spiller en semifinale, så burde de være umuligt at blive træt. Der er så meget på spil. Så trætheden skal man bare glemme. Og det gjorde vi. Bortset fra denne kamp, så var Argentina vores bedste kamp. Der gjorde vi det sammen. Og vandt 3-0. “

Det er 20 år siden Kroatien sidst var i en semifinale og derfor har landet og dets fans sukket efter en præstation som denne. Dengang, i 1998, tabte Kroatien, men vandt i stedet bronzekampen. Nu er de i finalen og dermed sikker på enten sølv eller guld.