Romelu Lukaku er Herkules og Jamie Vardy har en stor og beskidt mund. Hårde og lige-på statements for Leicester City-spilleren Christian Fuchs. Læs hvad han mener med udtalelserne lige her. 

Af David Paris 

Den østrigske landsholdspiller Christian Fuchs, der kom til Premier League i 2015 fra Schalke 04 i den tyske Bundesliga og var med til at vinde mesterskabet i forrige sæson med netop Leicester City, har sagt nogle lidt vilde og uventede ting i pressen i går.

De fleste mennesker kender historierne om halv-guden Herkules fra græsk mytologi, der udraderer alle sine fysiske modstandere med overlegen fysisk styrke og handlekraftighed. Den beskrivelse vil 32-årige Fuchs rigtig gerne komme på Manchester United-angriberen Romelu Lukaku og han siger til den engelske medie Goal.com, følgende:

“Når man står ved siden af ham, er man ikke tvivl – sådan er det bare. Han er Herkules og han kan, med sin enorme styrke og kraft, få selv de største fodboldspillere til at se små ud. Nogle Premier League-spillere er maskiner og han er en af dem.”

(Photo by Michael Regan/Getty Images)

Fuchs har sin tid i Premier League, flere gange mødt den belgiske landsholdsangriber, både han spillede for Everton, men også i United-tiden – og angriberens fysiske kapacitet er ikke blevet mindre som tiden er gået.

Udover udtalelserne om Lukaku har Fuchs også en mening om sin holdkammerat i Leicester City, hvor blandt andet den danske målmand, Kasper Schmeichel, er på lønningslisten. Han siger om angriberen Vardy: “Han er cool og skør og har en stor og beskidt mund. Men de ting han siger, laver han om til handlinger – i hvert fald de fleste gange.”

Træner Claudio Raineri var træner for Fuchs og co. i sidste sæson og er tidligere blevet citeret for at sige, at han elsker den måde Fuchs bare siger tingene på. Det kan man sige, at han gør med disse udtalelser.