Manchester United hvervede sig i sommers en af de mest omtalte angribere i engelsk fodbold. Navnet var Lukaku og de røde djævle snuppede ham foran hans tidligere klub, Chelsea. 

AF KRISTIAN PARIS

Netop Lukaku taler nu ud om hans fremtid, og hvor han i de kommende år af hans karriere kan se ham selv spille. Han mener, at når hans Old Trafford karriere slutter – forhåbentligt først om mange år endnu – vil han hellere end gerne vende hjem til sin barndomsklub i Belgien, Anderlecht.

Som sagt kom den 24-årige angriber til Manchester i sommers for omkring 660 millioner kroner, efter han i sæsonen forinden havde lavet så mange mål for Everton, at han har fået titlen som klubbens all time topscorer.

 

Inden da spillede han for London  klubben Chelsea, der under Mourinho først valgte at udleje ham for senere at sælge ham til Everton. Den selvsamme Mourinho, der i sommers stod for indkøbet af ham til United.

Chelsea hentede den unge belgier i klubben Anderlecht, hvor han havde imponeret alle med sin frygtindgydende venstre ben, benhårde fysik og enorme arbejdsevne.

(Photo by Matthew Ashton – AMA/Getty Images)

” Min drøm har altid været at spille for Anderlecht”, har Lukaku udtalt til HLN, da han var på besøg i sin tidligere klub.

” Før jeg lægger støvlerne på hylden og går på pension vil jeg uden tvivl vende tilbage til Anderlecht – det er noget, jeg allerede kan love nu. Jeg havde det fantastisk da jeg var her.” , slog belgieren fast i samme interview.

Angriberen har haft en lidt blandet start på det nye liv på Old Trafford. Han har lavet 18 mål i alt, hvor 12 af dem er i Premier League. Derudover står han noteret for fem assists, men hans tendens til kun at lave mål, når United møder de dårlige hold er blevet kritiseret.