Af David Paris

Manchester United mødte i går Southampton i Premier League. På hjemmebane skulle The REd Devils som holdet også bliver kaldt, forsøge at følge med rivalerne fra Manchester City i toppen af rækken. De er i øjeblikket 13 point bagud og 0-0-resultatet som blev resultatet i kampen mod Southampton i går gjorde det ikke bedre.

Udover dette blev angriber Romelu Lukaku skiftet ud med en alvorlig skade og træner Jose Mourinho havde inden kampen netop annonceret, at angriber Zlatan Ibrahimovic ville være at finde på sidelinjen den næste måned, fordi komplikationer med knæet var opstået igen. Af den grund har han altså kun Marcus Rashford og Anthony Martial som angribere i seniortruppen.

Lukaku har bombet mål ind for United, men nu skal han sige på sidelinjen sammen med Zlatan det næste stykke tid (Photo by Dean Mouhtaropoulos/Getty Images)

Mourinho slår fast, at han ikke kender til det fulde omfang af Lukakus skade og siger også følgende: “Jeg plejer at sige, at rigtig rigtig dårlige nyheder kommer meget hurtigt efter det er sket, og vi har ikke fået de forfærdelige nyheder, at Lukaku er ude for resten af sæsonen. Derfor tror jeg på, at det kun er en lille skade. Men at forlade banen på den måde han gjorde det på, tyder på, at gjorde ondt. Lægen var rystet og det er normalt ikke et godt tegn. Nu må vi se, hvordan det kommer til at gå med vores angriber.”

Om Zlatan fortalte Mourinho følgende: “Zlatan er ude en måned. Han har slået det samme knæ, som gjorde ham ondt i starten af sæsonen. Det er vildt, at en 37-årig mand bare bliver ved med at komme tilbage fra den ene skade efter den anden. Han er en ægte løve, som han selv siger. Nu er han ude en lille måned, så det er ikke så slemt.”