Den offensive midtbanespiller anslås lige nu til at koste Liverpool omkring 600 millioner kroner. Den franske klub insisterer dog på, at han IKKE skifter til Anfield. 

Lyon har nemlig bekræftet, at Nabil Fekir bliver i klubben i næste sæson. Det sker efter forhandlingerne med Liverpool er gået i vasken.

Liverpool har ellers længe været interesseret i den franske landsholdsspiller. På det seneste hr rygterne gået på, at Liverpool var villige til at betale hele 600 millioner kroner for ham.

(Photo by Dean Mouhtaropoulos/Getty Images)

Ligue 1 klubben har dog aldrig indrømmet, at der rent var faktisk var forhandlinger i gang. På trods af det har den franske FA præsident Noel Le Graet sagt, at Fekir havde bestået lægetjekket i Liverpool, hvilket tydede på en officiel transfer.

Fekir bliver i Frankrig

Lyons præsident Jean – Michel Aulas har dog insisteret på, at Fekirs fremtid først ville blive bestemt efter VM-slutrunden. Han har dog siden sagt, at Fekir kommer til at spille i Ligue 1 i næste sæson uanset hvad.

” Olympique Lyonnais informerer om, at forhandlingerne med Liverpool og Nabil Fekir er brudt sammen og Lyon har besluttet ikke at fortsætte dem i dag kl. 20:00. ” slog klubben fast på deres hjemmeside.

Derudover skrev de også: ” Lyon ser frem til at kunne regne med tilstedeværelsen af deres kaptajn i næste sæson. Han skal lede os i 18/19 sæsonen, hvor vi også vil deltage i Champions League som tredje-seedet.

Lyon sluttede i denne sæson som nummer tre i den bedste franske række. Lige efter de to dominerende klubber, PSG, der vandt og Monaco på andenpladsen. 2 point efter Monaco og hele 15 point efter PSG.

Fekir har mulighed for at imponere ikke mindst Liverpool, men også alverdens andre klubber denne sommer, når VM slutrunden skydes i gang. Frankrig er i gruppe med Danmark, Peru og Australien, som de møder i deres første kamp under VM 2018 i Rusland.