I lyset af at FC Barcelona vandt det spanske mesterskab i går aftes, har vi hos fodboldspilleren.dk taget os den frihed at kigge lidt på nogle vilde statistikker vedrørende ligaens topscorer Luis Suárez.

Af Frederik Andersen

Med gårsdagens sejr på 3-0 mod Granada sikrede den catalanske storklub sig sit sjette mesterskab på bare otte år. Barcelona sluttede øverst i tabellen kun ét point foran rivalerne fra Real Madrid.

Arkitekten bag Barcelona’s sejr var Suárez, som med sit femte hattrick endte på intet mindre end 40 mål i ligaen i den netop overståede sæson – fem mere en nærmeste forfølger Cristiano Ronaldo.

 

(Foto af Manuel Queimadelos Alonso/Getty Images)

Suárez sluttede sæsonen af med et hattrick mod Granada. (Foto af Manuel Queimadelos Alonso / Getty Images)

Suárez overgår Messi og Ronaldo

Den tidligere Liverpool angriber er den første spiller i seks sæsoner til at overgå Messi og Ronaldo, hvad angår mål i ligaen.

Med 40 mål i den spanske liga er Suárez den mest scorende spiller i en europæisk liga i øjeblikket – to mål foran PSG’s selvudnævnte legende Zlatan Ibrahimovic.

MEN – Det er ikke bare det vanvittige antal mål, som Suárez har scoret i denne sæson, der er værd at kigge nærmere på.

Hør nu bare her.

(Foto af Albert Llop / Getty Images)

(Foto af Albert Llop / Getty Images)

Uruguayaneres vanvittig statistik

Suárez har scoret 40 mål i ligaen, hvilket han bar sig ad med på bare 70 skud indenfor rammen. 40 mål på 70 afslutninger. Det er ét mål for hvert 1,75 skud indenfor rammen. Vanvid! Van-vid!

Tag nu for eksempel Ronaldo – Han har scoret 35 mål på 98 afslutninger indenfor rammen. Det er i gennemsnit ét mål for hvert 2,8 skud.

Sideløbende har Messi i ligaen scoret 26 mål på 75 forsøg inden for rammen i denne sæson. Det er én scoring pr. 2,88 skud.

Selv når man ser på ALLE Suárez’s afslutninger i ligaen i denne sæsonen, inklusiv dem der røg forbi, er han stadig flere længder foran den nærmeste konkurrent Cristiano Ronaldo.

125 skud skulle Suárez i alt bruge på at score 40 mål. Ronaldo derimod brugte i alt 190 skud på at score fem mål mindre.

Suárez må siges at have sat alt og alle til vægs i denne sæson. Mon ikke han nok skal nette en gang eller to, når Barcelona skal spille mod Sevilla i Copa del Rey finalen søndag d. 22. Maj?