Sæsonen er færdig og sommerens VM-slutrunde står for døren. Transfervinduet er åbent og det betyder, at spillere lige nu kan skifte arbejdsgiver. De forskellige klubber håber på at kunne hente nye spillere i håbet om at forstærke sidste sæson resultater. En af de klubber er Premier League-klubben Chelsea, der vandt mesterskabet i sidste sæson. Denne sæson har dog ikke været helt så god og det vil man forsøge at rette op efter sommerferien.

En af de spillere, der skal ud er den belgiske landsholdsmålmand Thibaut Courtois, som både trænere, fans og eksperter har været efter på det seneste. På trods af hans høje niveau, har han dog flere svipsere, og derfor ville det ikke gøre noget, hvis den tidligere Atletico Madrid-målmand forlod klubben.

(Photo: Getty Images)

En erstatning kunne være AS Romas målmand Alisson, men øverst på listen står Stoke Citys keeper Jack Butland, der i denne Premier League-sæson rykkede ud af den bedste engelske fodboldrække.

Butland er en del af det engelske landshold og der er meget der tyder på, at netop han bliver førstevalg under VM-slutrunden, der løber af stablen om 14 dage i Rusland.

Butland er ung keeper, 25 år, og han har ikke den store erfaring udover et par sæsoner som fast mand i Premier League. Hverken internationale kampe eller store pokal-triumfer har han været en del af. Og det er noget, der bekymrer Chelsea-fansene – hvor kan han håndtere det store pres, der ligger på en målmand, der står for The Blues, når han ikke har prøvet noget lignende før?

At han skifter klub i transfervinduet er højst sandsynligt – en spiller af hans kaliber skal ikke spille The Championsship – spørgsmålet er bare hvorhen. Klubber som Liverpool og Tottenham har også åbent meldt deres interesse i målmanden.